En anmeldelse er en personlig vurdering af en film. Og dermed også af de værdier eller holdninger, som en film nu engang har. Nu viser det sig, at flere danske filmanmeldere hyldede tyske propagandafilm inden og under 2. verdenskrig.
Se også: Efter voldtægtsanklager: Anmeldere nægter at anmelde Oscar-favorit
Det er den danske filmforsker Lars-Martin Sørensen, der har gennemgået de danske anmeldelser af nazisternes propagandafilm.
Den vel nok værste og mest berygtede propagandafilm var Veit Harlans “Jøden Süss”, der fik dansk premiere i februar 1941 – næsten et år inde i den danske besættelse. Og den fik positiv kritik af de etablerede dagblade:
”Knud Gantzel, der var Politikens filmanmelder, skrev en rosende anmeldelse af ‘Jud Süss’. Det gjorde Berlingske også, men Berlingskes læsere vidste godt, hvor deres anmelder, Svend Borberg, stod. Han var nemlig kollaboratør. Politiken havde generelt fremstået mindre tyskervenligt op gennem 30’erne, så derfor var Gantz’ anmeldelse så meget desto mere overraskende,” siger Lars-Martin Sørensen til Politiken.
De venstreorienterede filmkritikere valgte derimod at stoppe med at skrive i stedet for at hylde nazisternes jødehad, men de store aviser fortsatte med at skrive:
”Gantzel lod sig invitere til Tyskland flere gange, også da besættelsen kom, og skrev meget rosende om tysk filmproduktion. Han var en slags leder af de danske filmanmeldere, og han brød med en linje, som Politiken fulgte inden besættelsen.”
I 1945 begyndte der igen at blive skrevet kritisk om tysk film i de danske dagblade.
#11 Gasivodo 8 år siden
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#12 rauhe 8 år siden
Det har da altid været kendt at både Hipo folk, Frikorps Danmark, danske nazister og tyskertøser støttede nazisterne i Danmark under krigen. Så jeg forstår ikke det du skriver?
#13 nwinther 8 år siden
Hold nu op.
Det er da dybt DYBT uinteressant, hvad FILMANMELDERE mente om nazister og tyske film, for 70 år siden. Filmanmeldere er uvigtige. Deres "journalistiske" felt er til overs.
Jeg vil mene, at hvis vi bliver invaderet af en fremmed magt, at det allermindst interessante og allermest ligegyldige, hvad FILMANMELDERE mener om besættelsesmagtens film.
Fuldstændig, helt og aldeles ligegyldigt.
Enig. Vi byggede en historie op, om de 5 "onde år", som om danskerne slavede og led og var undertrykt osv. og at alle danskere nærmest var en del af modstandsbevægelsen.
Hvis man læser lidt i nogle af bøgerne ("Efter Drabet" er god, og hvis man vil have lidt fra provinsen, kan jeg anbefale "Særmelding til Kjellerup, Thorning, Ans, Demstrup".
Det er tydeligt, at modstandsbevægelsen i byerne var særdeles flossede i kanten (Efter Drabet), og at arbejderne og bønderne ikke havde ret meget imod tyskernes tilstedeværelse (I Særmelding til Kjellerup... er en passage, hvor modstandsbevægelsen kort efter krigen, anklages for at "have ødelagt en god forretning")
Og dét er vigtigt at forstå - både for den historiske sandheds skyld, men også til reflektion.
Hvad der ikke er vigtigt, er hvad FILMANMELDERE mente. Der er 50 filmanmeldere i Danmark og ingen af dem laver noget væsentligt, fornuftigt eller produktivt - og da slet ikke ift. en åbenlys besættelsesmagt!
#14 nwinther 8 år siden
Danskerne, som de var flest, havde minimale problemer med nazisterne.
Ja, i dag er der 200.000 danskere i "modstandsarkivet" eller hvad det hedder. Men de registerere jo alle, som har solgt en Anders And blad til en modstandsmand, som værende frihedskæmpende sabotør.
Virkeligheden er, at rigtig mange danskere (som i hundrede af tusinder) levede fedt på krigen og på tyskerne. Se ude på vestkysten - alle de bunkers som stadig står, til trods for 70 års mislighold. Hvem tror du byggede dem? Karup Lufthavn? Veje og infrastruktur? De blev bygget af danskere, godt lønnet af tyskerne (reelt den danske statskasse).
Skrønen om vognmænd som måtte køre tømmer for tyskerne med et maskingevær i ryggen, er simpelthen dét: En skrøne. Betalingen var alt for høj til, at tyskerne behøvede sende soldater ud og true nogen som helst til at arbejde for dem.
Bønderne solgte alt de havde til høje priser, arbejderne havde arbejde, til høje lønninger.
Men efter krigen, var det ikke så "moderne" at udstille netop denne del, overfor vores nylige allierede, så vi byggede en folkeløgn om, at alle danskere, store som små, højre som venstre, hadede og bekæmpede tyskerne alt de kunne. Kun lige nogle få stakler fattede ikke noget, og stemte nazister, og dem fik vi da også lige skudt, efter krigen (pyh ha).
Virkeligheden var, at nogle få konservative patrioter - og efter sommeren 1941 en masse kommunister - udgjorde den reelle modstandsbevægelse og den kom først for alvor i sving i 1944, da det stod klart, at tyskerne ville tabe krigen.
Løgnen fra "Matador", at det allerede i 1941/1942(!!!!!) var i fuld sving, ledet af Radikale og med ivrig deltagelse fra venstrefolk, socialdemokrater mv. (altså et bred spektrum, dvs. "hele befolkningen") har i dén grad virket. Men det er ren fortieelse og manipulation. Løgnen har dog været rar at sluge, for den fortæller noget vi godt kan lide at høre: At alle var modstandere, mens det i virkeligheden var en forsvindende lille mindretal. Men V, S og R havde efter krigen ingen problemer med at blive identificeret med modstandsbevægelsen, selvom de var de største kollaboratører. De skulle jo gerne vælges igen.
#15 Jb-film 8 år siden