Efterfølgeren til komediehittet “De satans chefer” fra 2011 stod indtil for nylig til atter at blive instrueret af Seth Gordon, der dog måtte droppe ud af projektet grundet sit travle skema. En ny instruktør er nu blevet fundet.
Se også: Jason Sudeikis og co. gør klar til at myrde videre i “De satans chefer 2″.
Der er tale om Sean Anders, som tidligere har stået bag “Sex Drive” og Adam Sandler-storfloppet “That’s My Boy” fra sidste år og derudover har været med til at skrive bl.a. “Hot Tub Time Machine”, “Poppers pingviner” og “Familien Miller… langt over grænsen”.
Anders kommer ikke blot til at instruere filmen, men har også været med til at omskrive manuskriptet sammen med sin faste partner, John Morris. Anders og Morris’ omskrivning er baseret ud fra “De satans chefer”-manuskriptforfatterne John Francis Daley og Jonathan Goldsteins første udgave af filmens manus.
De tre hovedrolleindehavere Jason Sudeikis, Charlie Day og Jason Bateman såvel som Jamie Foxx står til at gentage deres roller fra den første film i “De satans chefer 2”.
#1 Ménner 11 år siden
#2 MOVIE1000 11 år siden
Mine forventninger ligger i hvert fald på det laveste punkt.