Det er ikke første gang, man ser et familiedrama, der foregår på thanksgiving, men traileren til A24-filmen “The Humans” lover en speciel form for indelukket intimitet.

Stephen Karam gør instruktørdebut på filmen, der er en filmatisering af det Tony-vindende Broadway-teaterstykke af samme navn, som Karam også selv stod bag.

Ligesom teaterstykket foregår filmen i en enkelt snusket lejlighed, hvor familien Blake fejrer både thanksgiving og housewarming. Her får vi lov til at følge familien og de anspændelser og følelser, der får lov til at få frit løb i løbet af den ene aften, som hele filmen er begrænset til.

“The Humans” har sammensatet cast af spændende skuespillere. Som det nyligt indflyttede par, Brigid og Richard, har vi Beanie Feldstein (“Booksmart”) og Steven Yeun (“Minari”), mens Brigids søster spilles af komiker Amy Schumer (“Trainwreck”). Forældrene Erik og Deirdre spilles af Richard Jenkins (“The Shape of Water”) og Jayne Houdyshell (“Little Women”), og familiens bedstemor, ‘Momo’, portrætteres af June Squibb (“Nebraska”).

Læs også: “Noomi Rapace opfostrer et lam som sit barn i første trailer til A24-filmen ‘Lamb'”

“The Humans” har endnu ikke dansk premieredato.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: