Tom Hanks er ‘Palle alene i verden’ i den første hjertevarmende trailer til “Finch” — og der er masser af eventyr at glæde sig til.

Filmen markerer anden gang, Hanks arbejder på et Apple TV+-projekt, efter han spillede Kaptajn Krause i Aaron Schneiders “Greyhound”. “Finch” udforsker dog helt andre genrer og symbolikker end “Greyhound”, som Hanks dengang selv skrev.

I den her omgang følger vi den aldrende Finch (Hanks), en robottekniker og én af de få overlevende, efter en ødelæggende solhændelse har efterladt Jorden i en apokalyptisk tilstand. Her bygger teknikeren en robot (Caleb Landry Jones), der skal passe på hans hund, når han ikke længere er her, men da en livstruende storm truer, må den uortodokse trio tage på et eventyr på tværs af USA i kampen om overlevelse.

Filmen instrueres af Miguel Sapochnik, instruktøren af den storslåede “Game of Thrones”-episode “The Battle of the Bastards”, mens de debuterende manuskriptforfattere Craig Luck og Ivor Powell står for manuskriptet.

“Finch” får premiere på Apple TV+ den 5. november i år.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Paulusmusen 3 år siden

Ser spændende ud...savner også Tom Hanks på det store lærred :-)
Gravatar

#2 compax 3 år siden

Fedt, har været fan af tom hanks siden Big, Så den her skal ses.
Der er lidt Cast away vibes over den på en eller anden måde. Måske fordi det er tom hanks alene i en film..... eller i hvert fald i traileren......mon ikke han møder andre, det kunne godt se sådan ud.

#1 - Bestemt det er lang til siden man har set noget til ham.

Gravatar

#3 sraw rats 3 år siden

Fedt... I am Legend med Chappie.

Surt det er på APPLE+ den er på.
Gravatar

#4 compax 3 år siden

#3 Argh Crap, lod ikke lige mærke til at den er på APPLE+
Damit, nå så får jeg den nok ikke set alligevel, med mindre de også vælger at prøve den af i biografen.

Skriv ny kommentar: