Når den næste James Bond-film rammer biograflærrederne, vil man som publikum muligvis føle en større trang end normalt til at række ud efter de labre Bond-babes.
Ifølge avisen Brisbane Times forlyder det, at folkene bag den næste Bond-film ønsker at hoppe med på 3D-bølgen og lave den nye film i tre dimensioner.
En kilde fortæller til avisen: ”Den 23. Bond-film er blevet skubbet et par måneder tilbage, og det har givet dem tid til at forberede optagelserne i 3D. Alle, der er involveret i projektet, glæder sig virkelig, da det vil tage franchisen i en ny retning.”
I en relateret nyhed bekræfter Sam Mendes’ talsperson, at instruktøren har haft møde med filmens producere, men at han har kig på flere forskellige mulige projekter, og at intet endnu ligger fast.
Se også: [url=ttp://filmz.dk/sam-mendes-muligvis-instruktoer-paa-den-naeste-james-bond-film]Sam Mendes muligvis instruktør på den næste James Bond-film[/url].
#71 Jb-film 14 år siden
Sony har sikkert deres grunde - men jeg kan ikke se forskel på, at tilbyde 3D opdatering til PS3 og ikke en almindelig BD.
Men ok, PS3 er jo nærmest et flagskib for Sony - det er deres brand for dem der spiller.
#72 filmz-Utyske 14 år siden
Det er ikke til at vide, men forskellen kan jo sagtens være at en standard BD-afspiller simpelthen ikke har musklerne eller hardwaren til at understøtte 3D, hvorimod en PS3 jo reelt er en ret hardcore computer med de fordele der følger med.
#73 Jb-film 14 år siden
Jeg tror du er inde på noget rigtigt - det vil blive en dyr og kraftig afspiller til 3D - i hvert fald p.t.
Jeg har ventet i lang tid med at købe en BD - og så kommer den nye 3D-trend pludselig efter det! - Mit forhold til Sony er, at de mest tænker på deres kommende filmkatalog og mulig 3D publikum der og så kommer deres gamle afspillere i anden række.
- Det handler også ar være seriøse med hele sit filmpublikum!
#74 Michael Andersen 14 år siden
#62
Ja men lad os i det mindste gøre det ud fra sådan som tingene ser ud i dag. "Dødens Gab 3D" er det gamle analogsystem med papbriller. Det var det biograferne havde i gamle dage og det er lige pt. (indtil senere på året) det man har i hjemmebiografen. Det er ikke meget værd til spillefilm.
Fordi 3D'en er digital. 2D-filmen ligger på disken og 3D'en afkodes "ved siden af", så man vælge hvilken man vil se (hvis man har udstyret). En Blu-ray 3D vil derfor også kunne ses i 2D på en almindelige Blu-ray afspiller. Selv film som "Avatar", der er indspillet i 3D, kan uden problemer ses i 2D. 3D er ikke nyt, men den digitale udgave er, og der er en stor forskel på kvalitet og muligheder. Grundlæggende er 3D "bare" en forlængelse af 2D og er derfor slet ikke det slemme monster, som nogle tror det er.
#66
Det sjove er at uden 3D var der ikke sket en skid med digitaliseringen. For den brede befolkning er ligeglad med 2D, så der har ikke været særlig god økonomi i at købe de dyre maskiner. Men 3D er sexy, så nu står der lige pludselig 2D-maskinerne rundt omkring i landet og pga. "Avatar"s succes kommer der helt sikkert flere og flere. Da det langt fra er alle film der i 3D, vil (gen)lanceringen af 2D-titler nok stille og roligt komme helt automatisk, nu hvor 2D-maskinerne er nået frem flere steder takket være 3D.
Det skal blive spændende at følge udviklingen, og se hvad næste 3D-forbedring bliver. Det er sikkert heller ikke nogen ulempe for 3D-udviklingen at biografen begynder at få konkurrence fra hjemmebiografen.
#75 filmz-Bruce 14 år siden
#76 Jb-film 14 år siden
For mig at se, så bakker tilhængerne helhjertet op om de amerikanske filmselskaber - folk ELSKER jo alt hvad der kommer fra det store land - i stedet for at bakke op om at tilbyde BD afspillere som kan opdateres fuldt og helt til nye ting som 3D.
- Ellers betragter jeg debatten, som KUN at gå i filmselskabers ærinder og lefle for 3D - debatten her viser mere, at man primært fokuserer på 3D, end på om James Bond-serien kan overleve på endnu et gimmick?
#77 filmz-Utyske 14 år siden
Meeen, er det nu ikke lidt smart at finde ud af dels om det er sikkert at der ikke kommer opdateringer til eksisterende afspillere og så måske lige at finde ud af årsagen til at eksisterende afspillere evt. ikke kan opdateres, før man pisker en stemning op? :)
Der er jo en del afspillere på markedet, der er lavet før der var tale om 3D på BD, så er det vel meget naturligt hvis de ikke kan opdateres til at understøtte det, det kan jo være hardwareafhængigt.
#78 Jb-film 14 år siden
I øvrigt handler nok også om HDMI som vist har nogle begrænsninger - men i vore miljøtider, så tror jeg nok at Sony kunne fastholde deres segment af kunder ved at være lidt allround :) - Men selvfølgelig handler det også om at sælge nye produkter. Men krisen kradser jo på mange fronter, så det handler vel ikke bare om at sætte "nye" ting i vejrs som 3D?
#79 filmz-Utyske 14 år siden
Men der er jo stadig stor forskel på fokus på en bestemt teknologi og til at der er en eller flere fungerende standarder at forholde sig til. Desuden er der jo også et stykke vej fra at designe en afspiller, til den står på hylderne - så man kan jo sagtens stå i en situation, hvor en standard falder på plads et par uger før en afspiller sendes på markedet og så skrotter man jo naturligvis ikke helt produktionen og starter forfra.
Igen: ingen af os ved om der kommer opdateringer til afspillerne, så det er jo p.t. rent gætværk og du selv har jo kun et vagt svar fra Sony, så før du får et definitivt svar, er der måske ikke grund til at finde fakler og høtyve frem. :)
#80 Highland Park 14 år siden
Skal det forestille at være et spørgsmål?
Hvorom alt er, så gav Michael dig et fint svar tidligere i tråden:
Ergo; det afhænger fuldstændigt af en masse ting, vi intet ved om på nuværende tidspunkt, såsom hvad filmen handler om, hvordan den bliver iscenesat osv.
Og ja, debatten er røget ud på et andet spor, som det så ofte sker på Filmz, men det anser jeg for at være en del af charmen ved dette forum. Du er jo selv forlængst holdt op med at diskutere, hvorvidt 3D vil fungere godt eller skidt i den næste James Bond-film, for i stedet at brokke dig over det opgraderingsmulighederne i forbindelse med nuværende BD-afspillere. Her troede jeg ellers lige, at du hader 3D - har du ikke et ret ambivalent forhold til teknikken? :)