Sidste måned blev det under Comic Con-messen i San Diego annonceret, at hvad mange troede var en “Man of Steel”-fortsættelse, der ville fokusere udelukkende på Clark Kent, rent faktisk viste sig at være et Batman/Superman-projekt.
Manuskriptforfatter David Goyer har tidligere fortalt, at filmen kommer til enten at hedde “Superman Vs Batman” eller “Batman Vs Superman”, og nu er det så kommet frem, hvem filmstudiet har kigget på til at påtage sig rollen som Bruce Wayne.
Se også: Zack Snyder annoncerer: Batman i “Man of Steel 2″.
Kandidatlisten består af seks skuespillere, hvoraf Josh Brolin skulle være den mest eftertragtede af dem. Derudover er Ryan Gosling, Matthew Goode, Joe Manganiello, Richard Armitage og Max Martini også at finde på listen.
At disse er studiets seks valg, betyder dog ikke, at nogle af skuespillerne rent faktisk er interesseret eller for den sags skyld overhovedet i forhandlinger om rollen. F.eks. er Brolin lidt i klemme i forhold til Diane Lane, der i “Man of Steel” spillede Martha Kent, eftersom hun er hans eks-kone.
Gosling er også meget usikker, men det er mest af alt fordi, den canadiske skuespiller netop har færdiggjort optagelserne til sin instruktørdebut og samtidig har udtalt, at han tager en pause fra faget for at fokusere på at redigere og promovere filmen.
Manuskriptet er stadig ved at blive skrevet af Goyer, men jagten på den nye Batman vil blive intensiveret i de kommende uger, da optagelserne til filmen starter i begyndelsen af 2014.
#61 Highland Park 11 år siden
He he, ja jeg forstår heller ikke, hvad Nolan & co. ser i ham.
#62 BN 11 år siden
Jeg elskede Keaton og Batman-filmen fra 1989. For mig var der ikke noget bedre indenfor superhelte-genren.
Så så jeg 'Batman Begins' og fandt den og Chritian Bale kedelige og uinteressante. Intet var forandret. Keatons Batman var stadig den bedste. Så genså jeg 'Batman Begins' ... og genså den én gang til ... og pludselig måtte jeg erkende, at jeg var vild med Nolans fortolkning og Christian Bales Batman, og at Keatons Batman var blegnet, og det samme gjaldt Burtons film.
Vi mennesker er nogle mærkelige nogle!!!
Hmm ... vil jeg mon en dag "forråde" Nolans fortolkning og Bales Batman??
Det kan jeg ikke forestille mig ... men ...
#63 Ispep 11 år siden
Goyer har nogle gode ideer og er bekendt med tegneserieuniverset. Nogen stor forfatter alene er han ikke, baseret på de film han alene har stået for, men tror ikke man skal undervurdere hans bidrag, om ikke andet. Og det kan akkurat være tilstrækkeligt for Nolan og Co.
#64 Slettet Bruger [2256212183] 11 år siden
Jeg kunne godt tænke mig, at WB hev manuskriptforfattere ind fra DC og lod dem give et forslag eller to til hvordan en kommende film skulle se ud, det er trods alt folk, der arbejder med disse helte på daglig basis og har gjort det igennem mange år, i modsætning til filmfolkene.
#65 Highland Park 11 år siden
Jeg har endnu til gode at blive imponeret over noget som helst, der påviseligt er fra Goyers hånd.
#64: Ja, det burde næsten være en selvfølge at involvere dem.
#66 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden
#67 SublimeKen 11 år siden
#68 the_paki_don 11 år siden
WHAT!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Nej. NEJ NEJ NEJ.
#69 colocho 11 år siden
#70 SublimeKen 11 år siden