Nu hvor Brett Ratner er blevet valgt som instruktør på den kommende Superman film kommer Entertainment Weekly med en række mere eller mindre seriøse bud på hvem som kan spille manden med den røde kappe.
Nogle af dem man peger på er:
– Billy Campbell. Han har før spillet en slags superhelt i filmen “Rocketeer” fra 1991, men efter den floppede har han mest haft roller på t.v.
– Matt Damon. Spillede action helt i “The Bourne Identity”, men ikke alle anmeldere var lige begejstrede for dén præstation. Kan på den anden side være tilpas nørdet til at spille en overbevisende Clark Kent – tænk bare på “The Talented Mr. Ripley” – men som selve Superman vil det måske knibe.
– Jude Law. Der gik rygter om at Law skulle have spillet Superman i “Batman vs. Superman” (som siden blev droppet), men hans spinkle kropsbygning ville passe dårligt til Supermans muskulatur. Entertainment Weekly bemærker dog at ud af de potentielle Superman emner er Jude Law absolut den bedste skuespiller, og at det jo aldrig skader.
– Keanue Reeves. Har vist sin flair for action i “Matrix”, og er – ligesom Clark Kent – ikke den store taler. Han er dog desværre nok lidt for gadedrengeagtig til at kunne spille den pæne og uskyldige Superman.
Klik på overskriften for at læse om de andre mulige Supermænd.