Der kæmpes stadig med at få gang i en ny “Superman”-film hos Warner Bros. – men det bliver øjensynligt ikke den længe annoncerede fortsættelse til Bryan Singers “Superman Returns”.

I stedet for at forsøge at lave en direkte opfølger til Singers film fra 2006 med et mere actionfyldt indhold, som fans og biografgængere manglede ved filmen, vil filmselskabet betragte “Superman Returns” som afslutningen på Richard Donners “Superman”-filmserie. Den nye film vil derfor angiveligt blive en helt ny indgangsvinkel til den berømte superhelt og hans historie.


Bryan Singer er ikke længere involveret i “Superman”-franchisen, og Warner Bros. har derfor allerede udset sig nogle kandidater til at påtage sig instruktørtjansen, da den nye film om manden af stål bliver nødt til at gå i produktion senest i 2011, eftersom filmselskabet da vil miste filmrettighederne til figuren.

Blandt kandidaterne på den yderst korte liste over potentielle instruktører skulle man efter sigende finde Andy og Larry Wachowski, som instruerede filmselskabets “Matrix”-trilogi samt “Speed Racer”, mens også James McTeigue (“Ninja Assassin”) skulle være en favorit.

Angiveligt kunne planen også være, at brødrene Wachowski muligvis vil fungere som producere, mens McTeigue står for instruktionen.

Da McTeigue for nylig blev konfronteret af SlashFilm.com omkring sin mulige medvirken på den nye “Superman”-film, ville han hverken be- eller afkræfte rygtet.

Filmskaberen kunne kryptisk udtale: ”I ved… Jeg kunne sige… Jeg vil faktisk lade jer gætte. Det er jo ikke godt at fordrive hvert rygte, vel?”



Vis kommentarer (38)
Gravatar

#1 amadoR 15 år siden

Er træt af Superman. Medmindre de kommer med et stunt der ligner superman-logo-hevet-fra-brystet-kastet-mod-skurkene.
Gravatar

#2 MOVIE1000 15 år siden

måske skal de lave supermands verden om eller supermand for at gøre det mere interresant.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#3 filmz-OutOfSight 15 år siden

Da Superman løftede en ø af kryptonit med et stykke kryptonit mast ind i nyeren, mistede jeg det sidste decigram af respekt jeg havde for denne "superhelt"... R. I. P taber film..
Gravatar

#4 Buzz 15 år siden

jeg er træt Superrhelt og det er med Marvel Universe og Dc comic, kom med noget Might and Magic eller star wars nå nej jeg mener noget Dragonlance eller Forgotten Realms epic film!
Gravatar

#5 filmz-Bruce 15 år siden

Endelig. Jeg dirrer af spænding over, hvilken RGB farvekombination, som skal bruges til undertøjet denne gang!!!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#6 filmz-OutOfSight 15 år siden

bruce (5) skrev:
Endelig. Jeg dirrer af spænding over, hvilken RGB farvekombination, som skal bruges til undertøjet denne gang!!!


hehe!
Gravatar

#7 fatcat 15 år siden

Selv om jeg er stor fan af superhelte film - så er "Superman Returns" nok den eneste film af den slags jeg IKKE har set (selv Catwoman, FF og DareDevil fik jeg set). Jeg har den liggende men jeg orker simpelthen ikke at smide skiven i afspilleren. Hmm det siger vist meget om min holdning til superman... Så en ny film...vil jeg nok heller ikke se
"I'm not going to waste my time arguing with a man who's lining up to be a hot lunch."
Gravatar

#8 Riqon 15 år siden

Jeg fik slag, sidste gang jeg sagde det her, men jeg siger det gerne igen: Superman er plat, grim, utroværdig og uinteressant. Desto mere man kigger på historien, særligt hans egenskaber og karakter, desto længere ude synes det hele.

Manden er helt igennem alien, men ligner tilfældigvis et menneske i alle henseender. Han kan se gennem alt, men ikke bly, for der skal jo være et eller andet, han ikke kan se igennem. Han har umenneskelig styrke, og hans hud er uigennemtrængelig, og selv et af hans hår kan ikke knækkes. Men for at skabe lidt spænding i historien, så skal der alligevel være et materiale, der sætter den slags ud af kraft: Kryptonit. Manden kan ikke lyve, for det er i strid med hans ædle natur - ikke desto mindre narrer han hele verden og alle sine venner med et par briller (selv Lois Lane, der både kender ham og Superman indgående). Jeg er ikke nået til hans stramme læderdragt og Lex Luthor, men disse elementer er heller ikke til fordel for figuren...

Alligevel har jeg en vis forkærlighed for de gamle film, som jeg var meget underholdt af som barn. Man burde dem dog være blevet i nostalgiens lys og ikke som Bryan Singer demonstrere for os, hvor dårligt de fungerer i dag. (Jeg betragter hans sequel som et remake i forklædning.) Hvis man vitterligt går i gang med et nyt Superman projekt, så håber jeg, at man enten omskriver det kraftigt og får fjernet nogle af de mest fjollede elementer, eller at man laver det til en sindssyg komedie ... men gør man sidstnævnte, så risikerer man måske bare, at det bliver en omgang "Batman & Robin".
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#9 Buzz 15 år siden

helt ny indgangsvinkel det så vi i superman 3 superman vs superman

Gravatar

#10 filmz-Utyske 15 år siden

#8 -

Faktisk har Superman været en del svagere siden omkring "The Death of Superman", hvor Superman fik lidt af en makeover og man ændrede på figuren, bl.a. gjorde ham mere menneskelig på mange punkter, inkl. detdér med at lyve.

Så du har helt ret, hvis du omtaler Superman pre 90'erne, men der er altså sket en hel del med figuren i de sidste 15-20 år, da det gik op for DC at der nok ikke var ret mange historier i en nærmest guddommelig helt, der nærmest ikke kunne møde modstand.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.

Skriv ny kommentar: