“Den skyldige” slår “Vinterbrødre” og “Lykke-Per” i kampen om at blive Danmarks Oscar-kandidat.

Det bliver debutanten Gustav Möller, som skal repræsentere Danmark i kampen om at blive nomineret til Bedste ikke-engelsksprogede film.

Således har Den danske Oscar-komite valgt thrilleren “Den skyldige” med Jakob Cedergren i hovedrollen som Danmarks bud på en Oscar-vinder.

Det sker foran Bodil-vinderen “Vinterbrødre” samt Bille Augusts biograf-aktuelle “Lykke-Per”.

Den danske kandidat har allerede gjort opmærksom på sig selv i udlandet med publikums-prisen på årets Sundance Festival.

“Den skyldige” får dog hård modstand fra blandt andet Alfonso Cuaróns Netflix-film “Roma”, der er Mexicos kandidat – læs om det her.

Dansk film har tidligere vundet kategorien tre gange i 1988 (“Babettes gæstebud”), 1989 (“Pelle Erobreren”) og 2011 (“Hævnen”).

Oscar-showet afholdes d. 24. februar.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 luca2259 6 år siden

.....Ja, det var så rigtig dumt...
Gravatar

#2 SverriJ 6 år siden

Hvorfor det?
Gravatar

#3 steadi07 6 år siden

I de fleste andre år ville jeg synes, at det var et spændende forsøg med valget af "Den Skyldige", men når de andre muligheder var "Vinterbrødre" og "Lykke-Per", så er jeg ikke helt af samme holdning.

Men er Netflix' involvering i "Roma" ikke reelt det eneste, der kan tage oscar'en fra Cuarón? (uden at have set den, kun læst omtale)
Gravatar

#4 meister1 6 år siden

Hvorfor i alverden vælger komiteen hvilken film der skal vælges til oscar showet, før året er slut og før alle danske film er udkommet i biograferne?
Det virker da en smule fuldstændigt vanvittigt åndssvagt??
Men når ja. Vi er jo i Danmark.
Gravatar

#5 Morten Vejlgaard Just 6 år siden

#4 Det er reglerne for alle lande. Oscar-akademiets regler kræver, at filmen har haft national biografpremiere i perioden fra 1. oktober 2017 til 30. september 2018 for at komme i betragtning. Den danske komité har haft adgang til alle film inden for den periode.

Skriv ny kommentar: