Daniel Craig og Bond-producenterne vil gerne hyre ham til jobbet. Og Denis Villeneuve vil også gerne selv. Alligevel bliver det ikke “Blade Runner 2049”-instruktøren, der skal lave “Bond 25”.

Se også: Muligt læk fra “Bond 25”-manuskript: Agent 007 dropper MI6 og bliver gift

Denis Villeneuve har nemlig allerede sagt ja til en ny filmatisering af sci-fi-klassikeren “Dune”, hvilket ikke kan forenes med også at instruere den næste film om James Bond, selv om han er fristet:

”Daniel Craig er en meget inspirerende skuespiller, og jeg havde kontakt, men jeg har for travlt nu med at lave ‘Dune’. Men det ville være en drøm at arbejde sammen med ham. Jeg ville elske at arbejde med Daniel, og for mig ville en ‘Bond’-film være en godbid. Det handler om timing,” siger Villeneuve til The Playlist.

Med afbuddet fra favoritten så træder “Hell or High Water”-instruktør David Mackenzie og Yann Demange, der har stået bag krigsfilmen “Bag fjendens linjer”, nu frem som de mest oplagte kandidater til jobbet.

Begge har tidligere figureret på en shortlist i selskab med netop Denis Villeneuve.

“Bond 25” får premiere d. 8. november i 2019.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Johnny42 7 år siden

Fantastisk nyhed, Blade Runner 2049 er en af de bedste film i år og uden sammenligning den bedste Scifi film i år. Så hvis han kan gøre det samme med Dune så er jeg med.

Bond derimod. Det er en film-serie der efterhånden har overlevet sig selv og jeg er ligeglad med om Daniel Craig får 50 eller 100 millioner dollars for den næste film. Jeg tvivler på jeg ser flere film med ham som 007. Det eneste der måske kan overbevise mig er, hvis Cristopher Nolan instruerer en Bond film med en ny skuespiller som Bond.
Gravatar

#2 Naggzu 7 år siden

Enig, de nye Bond film er bare ikke ret gode, det er sikkert nogle gode som standalone, men de er IKKE bond film, jeg savner de gode gamle film, med gadgets og charme.
Gravatar

#3 MystiskeMox 7 år siden

Jeg savner i den grad også at de går tilbage til de gamle dyder i Bond filmene og en Bond skuespiller som minder mere om Connery og Moore i stedet for at alt er baseret på action og at være rå. Det er fine action film, men det er altså kun 50% BOND.

Dune er en af verdens bedste bøger og historier og filmatiseres den ordentligt kan det blive en fuldstændig fantastisk film. Jeg håber ikke de er blevet bange for at lave lange film siden fiaskoen med Blade Runner 2049. Dune skal være en lang film for at få alt med i en god film og i et tempo, der passer.
Gravatar

#4 [ikke godkendt bruger] 7 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
"I love the smell of napalm in the morning..."
Gravatar

#5 [ikke godkendt bruger] 7 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
"I love the smell of napalm in the morning..."

Skriv ny kommentar: