Angiveligt ser der stadig ud til at være lidt hestekræfter tilbage i den farthungrende “Speed”-serie, da en tredje film efter sigende er i støbeskeen med Dennis Hopper i en af rollerne.
Hopper havde rollen som skurken Howard Payne i den første film fra 1994 med Keanu Reeves og Sandra Bullock i hovedrollerne. Men skurkens noget hovedløse handling til slut i filmen stiller spørgsmålstegn ved Hoppers tilbagevenden til en tredje film, der derfor muligvis bliver en prequel eller en spinoff – formentlig produceret til dvd-markedet.
Skuespilleren selv siger: ”Det er en flod af lort, hvorfra jeg prøver at udvinde noget guld.”
Successen “Speed” blev tre år efter fulgt op af den mindre populære fortsættelse, “Speed 2: Cruise Control”, hvor kun Bullock vendte tilbage. Der er endnu ingen forlydender om en instruktør og yderligere cast til “Speed 3” – eller om filmen overhovedet når at blive en realitet.
#1 filmz-bluebucket 17 år siden
#2 Mercadian 17 år siden
Dennis Hoppers karakter, havde tilsidesat stamceller som han nu bruger til at gro resten af sin krop tilbage... George W. Bush kæmper ihærdigt for at stoppe denne udvikling, men han er i et dilemma; Hvis hans hjerne arbejder hurtigere end en døgnflues, risikerer han at gå i koma...
#3 filmz-bluebucket 17 år siden
#4 mar16 17 år siden
#5 nielsen84 17 år siden
#6 MOVIE1000 17 år siden
#7 nephilim 17 år siden
#8 Riqon 17 år siden
#9 PredatorX 17 år siden
Og så er du gavmild.
#10 thomas040 17 år siden