Falsk Wikipedia-redigering ændrede premieren til MCU-filmen “Black Widow” på Google.

Marvel-fans har fået det forkerte svar, når de på det seneste har spurgt Google: Hvornår har “Black Widow” biografpremiere?

Det korrekte svar er den 1. maj i USA (29. april i Danmark), men de seneste dage har Google svaret den 24. april.

Det kunne tyde på, at Marvel Studios har fremrykket premieren på “Black Widow”, der åbner Phase 4 af MCU. Men det har de ikke.

I stedet er Wikipedia-opslaget om “Black Widow” blevet ændret med den forkerte premieredato, skriver MCU Cosmic.

Således får Google premieredatoen ved at besøge Wikipedia. Opslaget er siden blevet rettet igen, men det kan tage dage for Google at opdage og ændre fejlen.

Læs også ‘Marvel-reshoots til “Black Widow” – se billederne med én vigtig detalje‘.

“Black Widow” får dansk premiere den 29. april.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: