David Koepp er igen fortid som manuskriptforfatter til “Indiana Jones 5”.
“Indiana Jones og krystalkraniets kongerige”-forfatter David Koepp blev i 2016 hyret til at skrive “Indiana Jones 5”.
Siden blev Koepp dog erstattet med “Solo”forfatter Jonathan Kasdan i 2018, men sidste år vendte David Koepp så igen tilbage til projektet. Men ikke længere.
Det skyldes Steven Spielbergs exit fra den femte “Indiana Jones”-film:
”Da James Mangold kom ind, fortjente han chancen for at give sit bud. Jeg har lavet adskillige versioner med Steven [Spielberg]. Og da Steven smuttede, virkede det som det rette tidspunkt at lade James få plads og hyre en person eller selv skrive den,” siger David Koepp til Collider.
Således er det aktuelt lidt af et mysterium, hvem der skriver på “Indiana Jones 5”.
Et godt bud er instruktør James Mangold selv. Mangold har tidligere skrevet manuskriptet til “Logan”, som han selv instruerede.
Læs også ‘Steven Spielberg dropper “Indiana Jones 5” – her er afløseren‘.
“Indiana Jones 5” får premiere den 29. juli i 2022.
#1 nathue 4 år siden