I sidste uge indbød Det Danske Filminstitut til den årlige fiktionsdag, hvor direktør for Filmstøtte, Claus Ladegaard, fortalte om krisen i dansk film. Det skete med et direkte person-angreb på formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen.

Se også: Danske Biografer forhindrer diskussion om billetpriser og månedskort

Claus Ladegaard mener, at Kim Pedersen faktuelt forkert skylder skylden for krisen i dansk film på det øgede fokus på lavbudgetfilm. Han sammenligner biograf-formanden med en mandagstræner, der er bagklog dagen efter søndagens kamp:

”Den største mandagstræner af dem alle er Kim Pedersen og Danske Biografer. De turnerer rundt med en historie, der handler om, at Filminstituttet har brugt alle pengene på lavbudgetfilm, så der ikke er råd til de film, som publikum gerne vil se… Det passer simpelthen ikke,” sagde Ladegaard i sin indledning, der kan læses her.

Den kritik vil Kim Pedersen dog ikke lade gå ubemærket hen. Han mener, at Ladegaard og Det Danske Filminstitut finder på dårlige undskyldninger for at beholde jobbet:

”Claus Ladegaard er dygtigste elev på Filminstituttets retorikskole… Han gjorde alene et desperat forsøg på at retfærdiggøre, at han stadig oppebærer et job på Det Danske Filminstitut,” skriver Pedersen på sin blog hos Ekkofilm.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 The Curator 7 år siden

Der er absolut ingen grund til de personlige angreb i denne debat, men jeg mener stadig at Kin Pedersen tager fejl. Der er masser af film, der sigter efter en stor målgruppe, som DFI har satset på. Årsagen er et helt andet sted - nemlig at DFI IKKE tør satse. Deres produktioner er røvkedelige og udfordrer sjældent filmmmediet. Se det som et opråb fra publikum - vi gider ikke mere af det samme pis. Kom med noget nyt!
Gravatar

#2 Geekalot 7 år siden

Har nu heller ikke de helt store tanker om Kim P (nej det ikke nogen hemmelighed) :) Men DFI er nu heller ikke ret meget bedre for at være ærlig.
Gravatar

#3 Nagash 7 år siden

Jeg vil nu også mene de er lige dårlige til deres arbejde.
Gravatar

#4 Justin 7 år siden

Hvis Kim havde gået på Filminstituttets retorikskole, så var han dumpet

Skriv ny kommentar: