I Sverige modtager lige mange kvinder og mænd støttekroner til at lave film for. Sådan er det ikke i Danmark. Her får mænd over 80 % af støtten. Og sådan bliver det sandsynligvis ved med at være.
Se også: Kvindelig “House of Cards”-stjerne krævede ligeløn med Kevin Spacey
For Det Danske Filminstitut er ikke klar til, som i Sverige, at indføre konkrete målsætninger om, at filmstøtten skal fordeles ligeligt imellem kønnene:
”I Sverige har man et andet udgangspunkt, hvor ligestilling er et mål i sig selv. Vi kunne også sagtens indføre kønskvoter, så støttekronerne fordelte sig ligeligt. Men vi mener ikke, at det nødvendigvis vil fremme kvaliteten af dansk film,” siger direktør for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, til Filmmagasinet Ekko.
Alligevel indrømmer han, at mænd næppe er så meget bedre til at lave film end kvinder, som filmstøtten ellers indikerer:
”Skal jeg købe historien om, at mænd er fire gange dygtigere end kvinder til at instruere fiktion? Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, og mine døtre ville slå mig ihjel, hvis jeg gjorde. Men løsningen er ikke kønskvoteringer.”
Går du ind for kønskvoter i dansk film?
#1 daneimp 8 år siden
#2 kblood 8 år siden
Men det giver ikke nogen mening synes jeg at rent faktisk diktere hvordan film skal laves.
#3 David Munch 8 år siden
#4 Mauipigen 8 år siden
Eller, der er nok i hvert fald ca 4 gange så mange mænd der søger om støtte i forhold til kvinder.
#5 Kaizer Soze 8 år siden
Jeg går ikke ind for kønskvoter. Det hæmmer simpelthen kvaliteten...
#6 Nagash 8 år siden
#3 - Hvorfor har vi overhovedet kønsopdelte toiletter? Inde på toiletterne er kummerne alligevel i deres egne individuelle båse, som kan låses.
#7 kblood 8 år siden
Det er da fint nok at Sverige laver den slags vurderinger og analyser af film, men det skal da slet overhovedet ikke være et krav. Hvis man laver en film om et kvindekloster, SKAL der så være en scene med to mænd i den som taler om fodbold? Eller... whatever andet end kvinder? Nej vel? Medmindre det giver mening for historien eller filmen generelt, så skal den slags da selvfølgelig ikke proppes ind i filmen pga. et eller andet krav til film industrien.