Siden 2011 er salget af film på DVD faldet med 60 procent. Men nu er der godt nyt for den trængte del af filmbranchen. Danskerne køber nemlig film digitalt som aldrig før.
Se også: Ny dansk undersøgelse: Netflix tæver traditionelt tv
Den positive udvikling har Nordisk Film blandt andre mærket til. Her er det digitale salg af film på bare ét år steget med hele 150 procent.
Forklaringen på den store fremgang hos Nordisk Film ligger i en ny lanceringsstrategi, hvor film bliver tilgængelige på digitale platforme hele tre uger før, at selv samme film kan anskaffes på DVD eller Blu-Ray.
”Vi tror, at flere og flere fremover vil købe film digitalt. I USA har vi for eksempel set en eksplosiv udvikling, hvor der nu bliver købt film digitalt for 13 mia. kroner om året, og kurven vil bare fortsætte opad. Så film har en gylden fremtid foran sig i hjemmebiografen, og på tværs af branchen har vi derfor et fælles ansvar for at fortælle forbrugerne om de forskellige muligheder, der er, når man gerne vil købe og se film,” siger Adrian Mandrup, som er salgsdirektør i Nordisk Film Distribution.
Fremgangen i det digitale filmsalg kan dog endnu ikke opveje det tab, som filmbranchen har inkasseret på det faldende salg af fysiske film. I 2015 blev der solgt 4.456.000 film på DVD i Danmark.
#1 daninino 8 år siden
Fedt at salget er steget, jeg er også begyndt at købe digitalt men nogen film vil jeg bare gerne have på disk pga. af bedre billede og lyd f.eks. Mad Max og Star Wars The force Awakens for at nævne to. Så det er da irriterende at skulle vente 3 uger ekstra bare fordi de gerne vil booste det digitale salg.
Er det kun DVD eller er det samlet salg af fysiske diske? Jeg har ikke købt en DVD film MEGET længe. Derudover er der jo et hav af film på tjenester som Netflix. Det er selvfølgelig ikke de nyeste men der er sikkert mange der godt kan nøjes med at se filmene derpå. De film jeg plejer at købe i rodekasserne ligger jo på Netflix nu så jeg køber mere eller mindre kun nye film når jeg endelig investere i noget.
#2 Geekalot 8 år siden
#3 Morten Vejlgaard Just 8 år siden
Kun DVD. BD var på under 1 mio. skiver og har altid været en skuffelse for branchen rent salgsmæssigt.
#4 Jb-film 8 år siden
Nordisk Film har på det seneste erobret markedet for filmrettigheder.
Netflix, Viasat og Nordisk Film, for blot at nævne nogle, vil sejre ad h..... til.
Hvis det endelig skal være, så vi jeg hellere have tjenester, der tilbyder enkeltvis lejekøb - suppleret af ejekøb. Og det skal være med præcis det samme indhold som på skiver!
Den mest troværdige filmfan køber sine film - og det på skiver!
Og det må Tordenskjolds soldater også forstå!
#5 Geekalot 8 år siden