Alfonso Cuarón vinder årets DGA Award for “Roma”.
Hvis du har ambitioner om at vinde Bedste instruktør-kategorien til Oscar-showet, så skal du inden da helst også vinde instruktørernes guild-pris, DGA Award.
Det er nemlig kun sket syv gange i historien, at DGA-vinderen og Oscar-vinderen ikke været den samme i instruktør-kategorien.
Denne weekend vandt Alfonso Cuarón årets DGA Award for Netflix-filmen “Roma“, hvilket gør ham til stor Oscar-favorit.
Cuarón vandt foran Bradley Cooper (“A Star Is Born”), Peter Farrelly (“Green Book”), Spike Lee (“BlacKkKlansman”) og Adam McKay (“Vice”).
Alfonso Cuarón vandt i 2014 DGA Award og Bedste instruktør ved Oscar for “Gravity”.
Oscar-showet afholdes d. 24. februar.
Congratulations to @alfonsocuaron for winning the Directors Guild of America Award for Outstanding Directorial Achievement in Feature Film. #ROMACuarón #DGAAwards pic.twitter.com/5RoLVDPjE8
— ROMA (@ROMACuaron) February 3, 2019