Die Hard”-instruktøren John McTiernan er en mand med stærke holdninger. Ikke mindst når det handler om tidens superheltefilm. Dem bryder McTiernan sig slet ikke om. Især ikke “Captain America”-filmene, som han mener er lavet af fascister.

”Independence Day”-instruktør: Marvel-film er fjollede

Det er franske Premiere, der har talt med instruktøren. Og da snakken falder på tidens actionfilm, holder han ikke kritikken tilbage:

”Kulten omkring amerikansk maskulinitet er en af de værste ting, der er sket for verden i de sidste 50 år. Hundredetusinder mennesker er døde på grund af den idiotiske illusion. Så hvordan er det overhovedet muligt at se en film, der hedder ‘Captain America’? Der bliver kun lavet tegneserie-filmatiseringer. Der er action, men ingen mennesker. Det er film lavet af fascister,” lyder instruktørens voldsomme bredside.

Han mener, at problemet er, at børn ikke har nogen rigtige mennesker at spejle sig i på biograflærredet:

”Superheltefilm får børn til at tro, at de aldrig bliver vigtige nok til at få lavet en film om deres liv. Det er et unikt øjeblik i filmhistorien. Sådan har det ikke altid været. Før i tiden kunne et barn lære, hvordan en mand eller kvinde skulle opføre sig ved at se film. Moral. Tegneserier laver kun helte for forretningerne.”

Det er dog ikke kun superheltefilm, der får en ordentlig overhaling af “Die Hard”-instruktøren. Da intervieweren spørger om hans holdning til “Mad Max: Fury Road”, lyder den uimponerede vurdering:

”Pff… Det er bare en forretning.”

John McTiernan foretrækker i stedet George Millers tidligere film om Babe, den kække gris.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#11 Geekalot 8 år siden

#10 men til gengæld er der ingen der husker Die Hard eller Predators om 30 år :) For de ligger så højt på vores liste af film er for det er dem vi er "født" op med og som idag er ren nostalgi at se :) Det bliver de 2 film jeg nævnte ved Marvel også en dag. Men med tiden så vil alle 4 film blive glemt tror jeg. Med undtagelse at de film der høster Oscars, de vil nok altid blive husket ved film elskere tror jeg.
Gravatar

#12 Driver 8 år siden

#11:

Star Wars vandt ingen Oscars for bedste film eller andet nævneværdigt, er de også væk og glemt om 30 år?

Tænk at feje film væk og kalde det ren nostalgi. Jeg har kammerater, der aldrig forinden havde set Predator, før de så den for et års tid siden, men som fandt enorm glæde i den. Hvordan kan det være ren nostalgi?
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#13 jamiemsm 8 år siden

er det ikke lidt dobbelt moralsk at sige "Superheltefilm får børn til at tro, at de aldrig bliver vigtige nok til at få lavet en film om deres liv" og så mene at die hard ikke er det samme :P?

det er jo ikke fordi at det er realisme der gør die hard fed
Gravatar

#14 cain 8 år siden

Kaversmed (6) skrev:
#5 Hvilken Marvel film er bedre end Die Hard og Predator?


GoTG by a fucking mile

Gravatar

#15 Elisha 8 år siden

Geekalot (11) skrev:
#10 men til gengæld er der ingen der husker Die Hard eller Predators om 30 år :) For de ligger så højt på vores liste af film er for det er dem vi er "født" op med og som idag er ren nostalgi at se :) Det bliver de 2 film jeg nævnte ved Marvel også en dag. Men med tiden så vil alle 4 film blive glemt tror jeg. Med undtagelse at de film der høster Oscars, de vil nok altid blive husket ved film elskere tror jeg.


De fleste oscarvindende film er der ingen der kan huske eller er nogle film som man forsøger ikke at huske f.eks. crash.

predator er en god guilty pleasure film og mange af marvel filmene er fantastisk underholdende at debattere hvilken der bedst er formålsløst da de underholdningsmæssigt er gode. Det er som at diskutere en top10 liste over verdens smukkeste kvinder da størstedelen af dem ser hamrende godt ud.
Hvorvidt marvel filmene er langtidsholdbare er et godt spørgsmål især når filmuniverset bliver endnu større. Så bliver det måske mere MCU konceptet som folk vil kunne huske end de enkelte film

Tror mest af alt at mctiernan har fået et eller andet galt i halsen over at en film kan hedde captain america. Og så har fabuleret sig frem til resten af sit ræsonnement.
Gravatar

#16 Gorman 8 år siden

#15 er meget enig med dig. Er lidt ambivalent i diskussionen, fordi jeg finder alle filmene rigtig gode - dog er Die hard nok ved at fade lidt ud og har ikke samme evergreen stil som predator. Tiden må vise om Marvel filmene har det der skal til for at bevare klassen. Mctiernan har jeg respekt for, men det virker lidt som et gammel surt opstød. Tiderne skifter og nye spillere kommer på banen. Ordenen om "fascisme" er søgte - giver ikke umiddelbart mening ifht det Cap. står for. Og tegneserier har vel altid været udskældte - så vidt jeg erindrer er der også laver adskillige predator tegneserier :-)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!

Skriv ny kommentar: