Martin Zandvliet (”Dirch”, ”Applaus”) skal instruere en spillefilm om efterkrigstiden i Danmark ved navn “Under Sandet”. Det skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Og det er et dystert og overset kapitel i dansk historie, som den danske instruktør kaster sig over.

“Under Sandet” tager afsæt i tiden efter 2. verdenskrig og følger en gruppe tyske krigsfanger, der på tre dage skal lære at desarmere miner ved den danske Vestkyst.

Filmen er ikke et forsøg på at pege fingre eller skabe en kollektiv dårlig samvittighed 70 år efter krigens afslutning. Det er mere et ønske om at vise hvordan en befolknings had og fjendebilleder skabte frygt og rædsel blandt en gruppe unge drenge, der i virkeligheden blot havde ét eneste ønske i livet; at komme hjem til deres mor og far,” fortæller filmens instruktør og manuskriptforfatter Martin Zandvliet i en pressemeddelelse.

Roland Møller, der før har haft mindeværdige biroller i ”R” og ”Nordvest”, skal spille hovedrollen som sergent Carl Leopold Rasmussen.

“Under Sandet” får premiere til næste år.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Holger_dk 9 år siden

Lyder godt... jeg har hørt fra min bedstefar at de efter at have ryddet et område, skulle gå hånd i hånd henover det område de havde ryddet.
Gravatar

#2 MOVIE1000 9 år siden

Den vil jeg se frem til, lyder spændende og Roland vil jeg gerne se mere af.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: