Bob Iger på 69 år træder tilbage som chef for The Walt Disney Company – Bob Chapek overtager omgående.

Han stopper på toppen efter 15 år som topchef hos Disney, hvilket sidste år fik ham kåret til den magt magtfulde person i hele Hollywood.

Bob Iger overtog ansvaret som topchef hos Disney i 2005 – og han har ikke spildt tiden.

I 2006 opkøbte han Pixar for 7,4 milliarder dollars, hvilket blev fulgt op af en overtagelse af Marvel Entertainment i 2009 for fire milliarder dollars.

Marvel Studios har siden skabt verdens største filmfranchise nogensinde i form af Marvel Cinematic Universe.

George Lucas sagde i 2012 ja til at sælge Lucasfilm for 4,06 milliarder dollars til Disney, hvilket har betydet fem nye Star Wars-film samt serien “The Mandalorian”.

Endelig overtog Disney i 2019 Fox for 71,3 milliarder dollars, hvilket blandt andet betyder, at X-Men og Fantastic Four bliver ført videre af Marvel Studios.

Senest har Bob Iger stået i spidsen for den succesfulde lancering af Disney Plus, der forventes at blive den hårdeste konkurrent i fremtiden til Netflix.

Læs også ‘Top 100 over de mest magtfulde personer i Hollywood‘.

Bob Igers afløser har Disney fundet internt i form af Bob Chapek, der kommer fra en stilling som bestyrelsesformand for Disney Parks, Experiences and Products. Chapek begynder som ny topchef for Disney med det samme.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 FelixtheAvenger 4 år siden

Det var en gigantisk nyhed.
Yippee ki yay, motherfucker
Gravatar

#2 SublimeKen 4 år siden

Bob Iger var ham som støttede en r-rating af Deadpool hos Disney. Jeg havde stor tiltro at hvis Disney-chefen støtter det, så er der en væsentlig større chance for at det sker.

Med denne nyhed, er jeg pludselig bekymret for Deadpool's fremtid. Men ikke blot Deadpool. Blade er ligeledes en franchise der er nødt til at være r-rated. Krydser stadig fingre, men hvis det ikke sker, har jeg ikke rigtig interesse i at se dem må jeg indrømme.
Gravatar

#3 Ryder666 4 år siden

SublimeKen (2) skrev:
Bob Iger var ham som støttede en r-rating af Deadpool hos Disney. Jeg havde stor tiltro at hvis Disney-chefen støtter det, så er der en væsentlig større chance for at det sker.

Med denne nyhed, er jeg pludselig bekymret for Deadpool's fremtid. Men ikke blot Deadpool. Blade er ligeledes en franchise der er nødt til at være r-rated. Krydser stadig fingre, men hvis det ikke sker, har jeg ikke rigtig interesse i at se dem må jeg indrømme.


Helt enig :)
Gravatar

#4 MacGuffin 4 år siden

#2 og #3:
Jeres frygt er ubegrundet.
Og det ville I vide, hvis ellers Filmz var i stand til at orienterer Filmz brugere om de faktiske forhold i Disney. Jo, det er korrekt at Bob Iger har overladt CEO-posten i Disney til Bob Chapek. Men hvad Filmz ikke fortæller er, at Bob Iger så sandelig fortsætter i Disney som bestyrelsesformand, indtil hans kontrakts udløb den 31. december 2021. Indtil denne dato vil Iger ”fortsætte med at lede virksomhedens skabelse af indhold.”

Skriv ny kommentar: