En efter en bliver Disneys tegnede klassikere genfortalt som live-action-film. “Askepot”, “Skønheden og Uhyret”, “Junglebogen” og “Løvernes konge” – bare for at nævne nogle stykker. Nu kommer turen til “Aladdin”, der har fundet sin instruktør.

Se også: ”Junglebogen”-instruktør laver live-action af “Løvernes konge”

Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at Disney nu har fundet sin instruktør til live-action-udgaven af klassikeren fra 1992.

Og det er et overraskende instruktørvalg i form af Guy Ritchie – kendt fra film som “Snatch” og “Sherlock Holmes” – der nu skal lave det, der kaldes en ikke-traditionel filmatisering af “Aladdin”.

Det skal han sammen med Dan Lin, der producerede “Sherlock Holmes”-filmene sammen med Ritchie, der nu genoptager samarbejdet med den formbevidste action-instruktør.

Følg Filmz på Facebbok.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Mr AC 8 år siden

Jeg ved ikke hvad jeg er mest spændt på - hvordan Genie kommer til at se ud, eller hvordan de vil vise Jasmins urealistiske taljemål
I felt a great disturbance in the Force, as if millions of voices suddenly cried out in terror and were suddenly silenced.
Gravatar

#2 dk_picard 8 år siden

Vil bare lige hører, et det for at opdaterer den gamle nyhed eller skal det ses som en ny, og den gamle er blevet glemt ?
http://filmz.dk/disney-paa-vej-med-live-action-pre...
Gravatar

#3 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#2 Fokus skulle nok have været mere entydigt på instruktøren, da det er den egentlige nyhed.
Gravatar

#4 cain 8 år siden

Bliver sku svært at overgå originalen med Robin Williams og Gilbert Gotfried i deres es.
Gravatar

#5 [ikke godkendt bruger] 8 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
"I love the smell of napalm in the morning..."
Gravatar

#6 peter2217 8 år siden

jamen disney find nu på noget nyt hvad skar der for man kun kan reeboot film og genindspil gamle klassiker for tiden
Gravatar

#7 Geekalot 8 år siden

#5 så du har endnu ikke fundet ud af at det er oversatte nyheder fra andre sider af endnu.... Det betyder så der kan komme svar på de nyheder allerede dagen efter, hvilke også skal oversættes og uploades..... Men giv da Morten skyld for klick bait....
Gravatar

#8 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#5 Der var en del ting, men forsøger at svare dem én efter én:

I det konkrete tilfælde blev vinklen forkert, det blev rettet, da vi blev opmærksomme på det.

Filmz har over de seneste mange år haft et ganske konsekvent flow og antal af nyheder og anmeldelser - her er intet ændret i forhold til kvantitet.

Clickbait er svært at beskylde Filmz for. Filmz.dk er groft sagt det site på nettet, hvor du skal klikke absolut mindst for at læse med. Tjek forsiden nu - fem nyheder kan læses, uden du skal andet end at scrolle ned. Om det så er særligt hensigtsmæssigt kan diskuteres, da mulighederne for at målrette i den model er dårlig. Andre opsætninger ville gøre, at du ikke ville opleve at blive mødt af 'bagatel-nyheder', men i stedet kun det, der netop er relevant lige for dig. Men clickbait er det altså ikke. Definitionen på cb er derimod, at information holdes tilbage i overskrifter (hvorefter læserne skal klikke, som du altså ikke skal på Filmz) - vi får tværtimod oftest hug for, at vi 'spoiler' for meget i overskrifterne.

Det er korrekt, at vi tester en ny opsætning af trailers. Det har intet at gøre med clicks, tro mig. Derimod er vi i gang med en række tests, der skal gøre klar til en relancering i en forhåbentlig snarlig fremtid.

At annoncer giver en skilling til server-udgifter og udvikling, har vi aldrig lagt skjul på. Det er den eneste mulighed for at holde et gratis website kørende. Og sådan vil det fortsætte, da vi ikke ønsker eller tror på at opkræve betaling hos dig som læser. Til gengæld håber vi, du overlever et klik her og der - for at læse en anmeldelse eller se en trailer i video-arkivet.

Oplever du 'gamle' nyheder, som allerede er bragt, eller har en god idé, så er du altid velkommen til at kontakte os på forum eller direkte på mail - redaktion @ filmz.dk. Så kigger vi på det, som vi altid har gjort.

Bedste hilsner.

Gravatar

#9 cain 8 år siden

Tyler Durden (5) skrev:
Fokus herinde, Morten, er nu snarere at skabe så meget click bait som muligt. Det bliver mere og mere tydeligt, desværre! :-( Der er flere og flere gentagelser af nyheder, og flere og flere "bagatel-nyheder", for at fylde siden op. Vi ved allesammen at i tilføre filmz flere penge, jo flere besøg i får genereret. Et ord... reklamer! Således laver i også den tåbelige, og irriterende finte, der giver os halve nyheder. Ja, det er jo det der sker hver gang vi skal se et billede, eller en video, som følger med en nyhed. Istedet for at placere omtalte sammen med selve nyheden, så er det nu blevet en frustrende standard, at vi skal klikke os videre via billedet, oppe i højre hjørne, får at tilgå omtalte. Gå nu tilbage til at lave god gammeldags research, og flere kvalitative nyheder, istedet for det kvantitative indhold, som siden efterhånden fyldes op med!


Kunne ikke være mere enig, selvom The teflon Don Morten jo benægter alt som sædvanlig.

Nyheder om hvad tilfældige youtubere har af teorier osv er sku ved at være trættende. Dårlige copy/paste job uden research er blevet standard her på siden.

Skriv ny kommentar: