Ifølge Hollywood Reporter er Disney studierne i gang med forberedelserne til fortsættelserne af Pixars to “Toy Story” film. Disney skulle være i gang med at sætte animationsstudier op i Glendale, som skal anvendes til produktionen af “Toy Story 3”.
David Stainton, der er formand for Walt Disney Feature Animation, er i gang med at udvikle fortsættelsen sammen med Andrew Millstein, der ledede Disneys nedlagte Orlando Animations afdeling.
Disney er gået i gang med at rekrutere ledende animationsfolk fra andre animationsstudier til at løfte opgaven.
I oktober sagde Disneys afgående chef Michael Eisner, at Disney rent faktisk arbejdede på 2 fortsættelser til “Toy Story” på samme tid. En talskvinde for Disney uddybede dette med: ”De arbejder på forskellige ideer til historien med henblik på at lave en 3’er og endnu en efter det.”
#1 filmz-mikl 20 år siden
#2 Slettet Bruger [2326980612] 20 år siden
#3 PredatorX 20 år siden
Både og... Disney prøver sjældent at eksperimentere.
#4 Arne4real 20 år siden
Karaktermæssigt har vi selvfølgelig vore helt/heltinde, hvor der er tilknyttet en eller to hjælpere på. Disse to sidekicks er som regel "The Comic Relief". Så når tingene bliver lidt for alvorlige kan de sige noget morsomt, som nedtoner seriøsiteten. Af eksempler kan nævnes Timon og Pumba og de to rensdyr i Bjørnebrødre.
Desuden er sangene et eksempel på, at Disney er tilbøjelige til at vælge den samme vej i forbindelse med nye filmproduktioner. Jeg erindrer ikke en Disney-film uden konstante afbrydelser af denne eller hin person, som spontant bryder ud i en ganske enerverende hymne.
Efter dette sure opstød er min konklusion, at Disney følger den samme opskrift for hver film. De ændrer således bare doseringen af de enkelte ingredienser. Ikke et forhold, der udviser voldsom kreativitet og nytænkning.
#5 Old Son 20 år siden
Og selvfølgelig måtte Toy Story 3 komme, med eller uden Pixar. Det bliver så desværre uden...
#6 filmz-Exitium 20 år siden