Det tyder mest på nordisk lancering af Disney+ i sensommeren. 

Hvornår kommer Disney+ til Danmark? Til sommer, lyder svaret fra Disney. Men hvornår på sommeren? Det vil Disney endnu ikke afsløre. Så lad os gætte.

Sommeren løber som bekendt fra den 1. juni til den 31. august. Tre måneder, hvor åbningen af Disney Plus kan finde sted i Danmark. Og dog.

Glem de populære ferieuger i juli – uge 28, 29, 30, 31. Disney Plus åbner næppe, mens alle er på ferie – de holder nemlig også selv ferie hos Disney Danmark.

Så er der juni og august tilbage. Det, der taler for juni, er, at så vil danskerne kunne tage Disney+ med i sommerhus i juli.

Det samme er netop sket med den vesteuropæiske åbning den 24. marts – lige op til påske. Juni kan ikke afvises, men det er ikke det mest realistiske tidspunkt.

Årsagen er lavpraktisk. Filmz erfarer, at én person vil få det overordnede Disney Plus-ansvar for Danmark, Norge og Sverige. Og denne person er endnu ikke fundet.

Med kun to måneder til juni tyder det derfor ikke på, at Disney planlægger en nordisk lancering i forsommeren.

Desuden har Disney tidligere annonceret åbningsdatoer i nye lande mindst to måneder på forhånd – det er snart ved at være for sent med juni.

Derfor peger det meste på, at Disney Plus kommer til Danmark til august. Sidst i august, når hjulene igen kører efter sommerferien. Hvilken ugedag? En tirsdag.

Disney+ gik i luften i USA, Canada og Holland tirsdag den 12. november. Australien og New Zealand fulgte efter tirsdag den 19. november. Vesteuropa åbnede tirsdag den 24. marts – Frankrig får Disney Plus i morgen på tirsdag den 7. april.

Læs også ‘Danske fans kræver Disney Plus til Danmark nu – her er svaret‘.

Derfor er tirsdag den 18. eller 25. august realistiske bud på lanceringen af Disney Plus i Danmark. Det er et gæt.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 MacGuffin 4 år siden

Gør alle herinde.
Gravatar

#12 BlackJesus 4 år siden

Tror du ikke mange forsvinder hvis man ikke kan være anonym? Det er ikke fordi der er fyldt med folk her i forvejen.
Gravatar

#13 MacGuffin 4 år siden

Jo, de er nogle tøsedrenge.
Gravatar

#14 Penie85 4 år siden

Hvor er det godt sagt med super tanker.. er helt enig. Kunne ikke beskrives bedere
MacGuffin (7) skrev:
Disney har en stor forkromet plan for hvordan deres tjeneste skal lanceres. Det er som en supertanker. Man kan ikke pludselig ændre kurs. Men kommer når den kommer og forbrugerne vil to måneder forinden være orienteret. Ikke så meget mere at snakke om.

Skriv ny kommentar: