Den højt profilerede Pixar-instruktør Andrew Stanton, som står bag den seneste Disney-produktion “John Carter”, har offentliggjort, at filmen vil blive dedikeret til mindet om Apple-frontmanden Steve Jobs, som døde i oktober sidste år.
Se også: Se en række klip fra sci-fi-eventyret “John Carter”.
”Jeg ville personligt ære ham. Jeg har snakket med John Lasseter omkring hele dedikationen, fordi jeg ikke ønsker at stjæle rampelyset fra Pixar, som jo nærmest var Steves familie. Det føltes rigtigt, og jeg ville ikke have, at der skulle gå for lang tid uden at han fik en form for permanent anerkendelse”, udtaler Stanton.
Dedikationen, der vil blive vist lige før filmens rulletekster, kommer fra Stanton grundet Jobs’ involvering med Pixar, som han ejede og sad i bestyrelsen for indtil Disney opkøbte studiet i 2006, hvorefter han fik 7 % ejerskab af Disney.
“John Carter” er klar til at indtage de danske biografer 8. marts.
#1 Nukleon 12 år siden
Dog ikke så slemt som da Star Trek IV blev dedikeret til Challengers for nylig afdøde besætning.
#2 Frederik 12 år siden
Steve Jobs var med til at starte Pixar.
#3 Nukleon 12 år siden
#4 Frederik 12 år siden
Det startede med at være en Pixar film, men er senere hen blevet en Walt Disney Pictures film.
Stanton bliver "lånt" af WDP fordi Pixar besluttede, at deres film skulle appellere til mennesker i alle aldre, og "John Carter" er PG-13.
#5 Nukleon 12 år siden
#6 Zombi 12 år siden
Det er den vist meget tæt på at være alligevel. Det eneste der ikke er computeranimeret i den film er menneskene. Alt andet ser computerskabt ud.
#7 The Insider 12 år siden
Hvorfor i alverden var det dog ligefrem "slemt"? En kæmpe produktion om verdens mest berømte fiktive rumudforskere vælger at anerkende verdens reelle rumudforskere, som mistede livet under udførelsen af den "tjeneste". For mit vedkommende giver det fuldkommen god mening. NASA og Star Trek har altid været forbundet, som du formentlig også ved som trekkie. NASA's første rumfærge blev navngivet Enterprise på baggrund af Star Trek-fans utallige breve... Star Trek-skuespillerne var til stede, da den lettede... den allerførste kvindelige astronaut var med i Star Trek, fordi Star Trek inspirerede hende til at blive astronaut und so weiter, und so weiter...
Da jeg gik på filmhøjskolen dedikerede jeg (via rulleteksterne) en kortfilm om en stiv charlatan til de heste, der døde under Schleswig-Holstein-konflikten. Jeg ramte i øvrigt forkert med årstallet med cirka 40 år. Se dét var slemt!
#8 Highland Park 12 år siden
#9 The Insider 12 år siden
#10 astor 12 år siden