Dizzy Mizz Lizzy holder snigpremiere i biografen på bandets nye album, “Alter Echo”.
Det danske rockband Dizzy Mizz Lizzy er på vej med en lidt utraditionel lancering af deres kommende plade.
Den 19. marts afholdes der således premiere på “Alter Echo” over hele landet i Nordisk Film Biografer.
Albumpremieren indledes med en introduktion på lærredet fra Dizzy Mizz Lizzy, hvorefter publikum oplever “Alter Echo” i et biografmiks særligt optimeret til premieren.
På biograflærredet kan gæsterne opleve en visualisering af albummet som en levende equalizer, som svæver over publikum.
Dizzy Mizz Lizzy er selv til stede i Imperial i København, hvor bandet bliver interviewet på scenen og skriver autografer efter visningen.
Billetter er sat til salg med priser fra 125 kroner.
Læs også ‘Banko er på vej til de danske biografer‘.
“Alter Echo” udkommer den 20. marts.