Onsdag blev 17 mennesker skudt og dræbt i forbindelse med endnu et amerikansk skoleskyderi – denne gang i staten Florida. Årsagen til skyderiet skal findes i voldelige film og spil, siger USA’s præsident, Donald Trump.
Se også: Donald Trump sagde ja til at spille amerikansk præsident i “Sharknado 3″
Flere amerikanere har ellers under hashtagget #NeverAgain ytret, at de mange skoleskyderier skyldes den liberale våbenlov i USA, hvor det er nemt f.eks at købe en semi-automatisk AR-15, som blev brugt ved onsdagens angreb.
Men det mener Donald Trump altså ikke. Han har derfor ikke større planer om at stramme våbenloven i USA. Derimod bør man kigge på filmindustrien:
”Du ser disse film, de er så voldelige, og alligevel kan et barn se disse film, hvis ikke der er sex involveret. Drab er involveret, så måske burde man lave et rating-system for den slags,” siger Trump til CNN.
Der findes dog allerede et rating-system, hvor ekstrem vold på film resulterer i en R-rating – altså forbudt for børn.
Våbenlobby-organisationen National Rifle Association betalte 11 millioner dollars til Donald Trumps præsident-kampagne i 2016.
#1 Ryder666 6 år siden
Har mistet al respekt for ham, hvis den da nogensinde har været der!
#2 Mads47 6 år siden
#3 Gorman 6 år siden
#4 Mejse 6 år siden
#5 Nagash 6 år siden
#6 strand2800 6 år siden
Lader mest af alt til at Morten Vejlgaard Just vil bruge sin spalteplads på Filmz til at ytre om sine politiske holdninger og had til Trump.
Man kan være uenig med ham, osv - men hvorfor skal dette være en film nyhed, bare fordi ordet 'film' nævnes?
Folk, der læser Filmz, læser det vel ikke for at høre om Vejlgaard Justs had til Trump.
#7 Mejse 6 år siden
#8 strand2800 6 år siden
Ser det mest som en undskyldning for at ytre sig om Trump og landets våbenlov.
"Våbenlobby-organisationen National Rifle Association betalte 11 millioner dollars til Donald Trumps præsident-kampagne i 2016."
Hvad har det af relevans, i forhold til film???
Det er jo bare Vejlgaard Just, der har lyst til at blande sine holdninger om Trump ind i Filmz nyhedskanal.
Kan ikke se andre incitamenter, for at han skulle skrive det sådan.
Tror bare jeg hopper over på et andet site, og læser nyheder frem over.
#9 Mejse 6 år siden
om de er rigtige eller ej ved kun Morten, men som alle andre må du jo gerne have din mening, men wow hvor ville jeg ønske folk kunne holde igen med det "dramatiske" exit, hvor de føler et stort behov for at fortælle folk det.
#10 SublimeKen 6 år siden
Nu var der jo en grund til at de gamle brugere, anmeldere og admins fra dette site besluttede at forlade filmz og i dag er at finde på fx moovy i stedet. Der foregik nogle ting bag facaden som aldrig rigtigt kom ud og som kun var for de indviede daværende filmz brugere, men anklager som clickbait overskrifter, se og hør journalistik og fokus på at tjene penge fremfor en passion for filmmediet — som reflekteres gennem udelukkende film relevante nyheder —blev dog ytret af de fleste. Jeg kan ikke rigtig modsige at de fleste nyheder her lugter af provokerende indhold og overskrifter som er designet udelukkende til at skabe såkaldte flamewars debatter, men jeg finder personligt dette relativt underholdende, hvilket er grunden til jeg stadig er her. Men når jeg ønsker nogle nyheder der er mere faglige, neutrale og informerende kigger jeg sådan set også andet steds.
Jeg ved ikke engang om det er tilladt at nævne fortiden her, siden jeg aldrig ser nogle gør det, men det var lidt en stor ting da en majoritet af filmz brugere forlod sitet for nogle år tilbage. Hvem ved, måske er mit indlæg væk i løbet af i morgen?