DR fik hele to Emmyer, da de sent i aftes blev tildelt i New York. DR deltog med serierne “Unge Andersen” og “Ørnen”.

“Ørnen” vandt for bedste udenlandske dramaserie, mens “Unge Andersen” vandt for bedste udenlandske miniserie.

Den populære dramaserie var i konkurrence med “The Cadets” fra TV Channel Russia, der handlede om russiske soldater i Stalingrad under Anden Verdenskrig. Samtidig konkurrerede DR med de to BBC-serier “New Tricks” og “Spooks”.

Miniserien Unge Andersen konkurrerede med “Hoje é dia de Maria” fra TV Globo i Brasilien og “Julie Chevalier de Maupin” fra Alma Productions/Mascaret Films i Frankrig samt “Hamburg Cell” fra den britiske Channel Four.

TV 2 Zulus “FC Zulu” måtte dog gå tomhændet hjem. TV 2 dokumentaren “Prostitution bag sløret” tabte samtidigt til en svensk dokumentarfilm.

Lars Grarup, tv-chef for DR, gav umiddelbart lige efter prisuddeling et interview over telefonen til Ritzau:
”Vi er verdensmestre i at lave lange dramaserier, og det var ikke nogen tilfældighed, at vi blev nomineret til prisen.”

Det er tredje gang DR vinder ved en Emmy-uddeling, og det er den fjerde Emmy DR modtager. DR fik i 2002 en Emmy for “Rejseholdet”, som blev skrevet af forfatterne Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der også står bag “Ørnen”. I 2003 fik DR en Emmy for tv-serien “Nikolaj og Julie”.



Vis kommentarer (27)
Gravatar

#11 jacob_uno 19 år siden

Holder absolut af Ørnen. Det eneste der piner mig, er at jeg ser en rigtig søndagsserie som hele DK ser!
Chenny!
Gravatar

#12 Nikmi 19 år siden

giver de efterhånden ikke emmy's ud til alt ting :P jeg synes ikke rigtig jeg kan tage den pris seriøse (har intet med de programmer dr har vundet for at gøre jeg har ikke gidet se meet på nogle af dem)
Gravatar

#13 Lady Arwen 19 år siden

TILLYKKE til DR.. Har ikke set Unge Andersen..

Men jeg kan ikk forstå at der er så mange der ikk kan lide Ørnen det er da en fed serie.. Så ikk de første afsnit men de nye er da for fede...
Doctor Who <3
Gravatar

#14 Yoda 19 år siden

#13

Man må gå ud fra, at du ikke er ene om at synes om serien. Med et seertal på 1,4 millioner er der en del, der sidder klinet til skærmen hver søndag.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#15 filmz-712 19 år siden

Hmmm, jeg syntes det hele virker så falsk og urealistisk. Men titel sangen er god. Den ser jeg hver søndag! :)
Gravatar

#16 MadMartigan 19 år siden

#14: Det er også det jeg ikke fatter noget som helst af?

Jeg har altid haft den fornemmelse, at det ikke skal blive for urealistisk, før det "ældre" publikum falder fra...?
I'm your huckleberry...
Gravatar

#17 danschier.dk 19 år siden

#15 Men sådanne nogle serier skal jo være spændende fremfor realistisk. En realistisk politiserie i Danmark, vil jo bare være 45 minutters kaffedrikkeri uge efter uge.
Gravatar

#18 filmz-712 19 år siden

#17 - Det skal de sikkert, men det er bare ikke lige mig. :)
Gravatar

#19 achilles 19 år siden

Tillykke til DR1, synes desuden ørnen er fed!!!! Men den når ikke op på rejseholdet, der er for mange fede personer i rejseholdet!!!
Synes dog at konceptet er godt i ørnen, og hvad så at den er lidt urealistisk prøv at finde en ting i serier af den kaliber som ikke er!!!
Gravatar

#20 Taxwars 19 år siden

Nu er det jo kun "handikap emmyen" men det er jo meget hyggeligt der er en 5-6 amerikanere som kan lide det vi er tvunget til at betale for ;)

Layoutet vælter og er ulæseligt - skal det det?

Skriv ny kommentar: