Danmarks Radio har brystet sig af at være en tv-mastodont, som kan tilbyde indhold inden for alle genrer og alle aldre. Det betyder, at der er masser af ungdomsfilm, børneserier, underholdning og dokumentarer. Og så har DR også et overraskende godt filmkatalog.
Midt i mellem diverse danske dramaer og komedier finder man nemlig en samling fantastiske film, som er til et voksent publikum med smag for det intense drama og galgenhumor. Derfor har vi fundet fem filmperler, som ligger frit tilgængelige på DRTV.
“Burn After Reading”
Coen-brødrenes spion-spoof fra 2008 fulgte videre i filmskabernes tradition for film trukket op fra top til tå i sort humor. Lad os få det første på det rene: Vi følger et par mennesker med mål om at tjene penge, men i virkeligheden er ingen af karaktererne gode mennesker. De er rapkæftede, selviske fjolser, som uheldigvis bliver en del af en verden, de ikke burde kende til.
Den pensionerede CIA-analytiker Osbourne Cox (John Malkovich) skal skilles, og hans kone kommer til at efterlade en diskette med, hvad der formodes at være hemmelige CIA-informationer. De to fitness-instruktører, som finder disketten, lægger en plan for at afpresse Cox til at give Chad (Brad Pitt) og Linda Litzke (Francis McDormand) en stor sum penge. Linda har allerede planer om at bruge pengene på brystimplantater. Den absurde omgang katten-efter-musen begynder, og de pinagtige forsøg på at forhandle sig til mere ender tragisk for Chad og Linda.
Er man ikke klar over Brad Pitts talent inden for komediegenren, er “Burn After Reading” et fænomenalt udgangspunkt. Chads konstante brug af ‘Shit’ som erstatning for en sammenhængende sætning, dansetrin og evige behov for at sutte på sin drikkedunk gør karakteren mindeværdig.
“Leon: The Professional”
Natalie Portmans første rolle som skuespiller var i Luc Bessons “Leon”. Her spillede hun den vanrøgte Mathilda, hvis far ender som opbevarer af narko for korrupte DEA-agenter, indtil det ender med at dræbe hele familien undtagen Mathilda. Mathilda søger hjælp og husly hos sin nabo Leon (Jean Reno), der er lejemorder. Efter Mathilda finder ud af Leons rigtige profession, beder hun ham om oplæring, så hun kan få hævn over mordet på sin familie. Modvilligt går Leon med til det.
Filmen var ikke den mest anmelderroste film, men er siden blevet taget op igen for dens hjertevarme skuespil mellem Portmans og Renos karakterer og særlige kameravinkler. Desuden er Gary Oldmans skurk, DEA-chefen Norman Stansfield, eminent i sin psykopatiske fremtoning.
“Sicario”
Inden Denis Villeneuve lavede den episke “Dune”, som vi glæder os rigtig meget til at se fortsættelsen af, lavede han den Oscar-nominerede actionfilm “Sicario” med Benicio del Toro, Josh Brolin, Daniel Kaluuya og Emily Blunt i hovedrollerne. Her følger vi to FBI-agenter, som bliver en del af en større aktion mod de mexicanske karteller. Hvad der starter som en simpel mission om at opspore en hemmelig kartelleder, udvikler sig til en større operation, hvor det bliver sværere at finde ud af, hvem man kan stole på.
Gråzoner dominerer denne hjertestoppende thriller. Med musik leveret af Jóhann Jóhannsson, som også producerede musik til Villeneuves “Prisoners” kan man forvente tunge lydflader, som indkapsler den voksende galskab inden i hovederne på de agenter “Sicario” fik en Oscar-nominering for cinematografi, og det kan mærkes i billederne, som hviler mere på filmens omgivelser frem for de uundgåelige skuddramaer.
“Apocalypse Now: Final Cut”
Francis Ford Coppolas mesterværk af en antikrigsfilm delte vandene blandt anmeldere, da den udkom. I dag betragtes den som et mesterværk. Med “Final Cut”-udgaven af “Apocalypse Now” har Coppola tilføjet 30 minutters ekstra spilletid og eftersigende nærmet sig den vision, han oprindeligt havde i tanker under optagelserne.
Vi behøver ikke gå dybere ind i selve forløbet. Flere sider har dokumentet det uoverskuelige kaos, hvor stoffer, nationale diktatorer, umulige skuespillere og en halv million meter negativer var nok til at slå de fleste instruktører omkuld. Og det gjorde det. Dog lykkedes det også at frembringe et af filmhistoriens største fortællinger, som dissekerer magthavernes bevæggrunde for at udøve gruelige handlinger. Filmen følger Kaptajn Willard (Martin Sheen) på sin rejse ned af floden fra det sydlige Vietnam til Cambodja. Her har han i sinde at slå Oberst Kurtz (Marlon Brando) ihjel på grund af mordanklager og formodet sindssyge.
“Den Skyldige”
Dansk drama ramte en særlig nerve med Gustav Möllers fortælling om politimanden Asger Holm, som har fået en tjans i nødopkaldsafdelingen. I stedet for at fortælle en krimihistorier gennem billeder gik “Den Skyldige” til det ypperste og lader fortællingen flyde gennem en lind strøm af telefonopkald og sindsoprivende skuespil leveret af Jakob Cedergren. Blot ved at høre Holms paniske samtaler med børn, politibetjente og en kidnappet kvinde lykkes filmen med at lave en prunkløs historiefortælling.
Less is more er mantraet, når man sætter sig ned og tænder op for “Den Skyldige”. Filmen fik desværre ikke en Oscar-nominering, selvom den var storfavorit. Det gør den ikke til en mindre dårlig film. Tværtimod er der tale om en film, der langsomt gør dig nysgerrig og ender med et jerngreb om din opmærksomhed.
