Er der en karakter, som i “James Bond”-universet altid har stået som hovedskurken og den britiske agents ærkefjende, så er det Ernst Stavro Blofeld, der i de mange tidlige “James Bond”-film styrede organisationen S.P.E.C.T.R.E.
Grundet rettighedsproblemer har Blofeld som karakter ikke været mulig at bruge siden den uautoriserede “Never Say Never Again” kørte over lærrederne tilbage i 1983, og filmen markerede derfor sidste gang, han var skurk.
Se også: Er sangerinden Adele bag den nye Bond-sang?
Med rebootet af “James Bond” har der dog været forhåbninger om at se Blofeld tilbage som skurk. Dette håb er nu blev fornyet, da John Logan, en af manuskriptforfatterne på “James Bond 23”, for nylig blev spurgt om netop Blofeld.
Logan blev mindet om en udtalelse, han kom med for mange år siden, at efter hans mening burde Bond altid bekæmpe Blofeld. Med et smil på læben svarede Logan derefter kort og uden uddybning, at Bond altid burde bekæmpe Blofeld.
Det er ikke til at sige, om dette betyder, at Blofeld vender tilbage som skurk i “James Bond”-franchisen, men der er dog indikationer på, at vi i den næste film skal stifte bekendtskab med hovedskurken bag forbryder-organisationen Bond var oppe imod i både “Casino Royale” og “Quantum of Solace” – og her ville Blofeld jo passe fint ind.
Tidligere har Martin Sheen været sat i forbindelse med rollen som Blofeld i “James Bond 23”, hvilket han selv har afvist som værende opspind. Javier Bardem er til gengæld blevet bekræftet som skurk i den kommende film, men kunne han være Blofeld?
#11 Highland Park 13 år siden