Det kan godt være, at Edgar Wright ikke længere skal instruere tegneserien “Ant-Man”. Men den britiske instruktør kan ikke rigtig give slip på insekterne. Ifølge The Guardian skal han nemlig filmatisere ungdomsromanen ’Grasshopper Jungle’ af Andrew Smith, der handler om en flok kæmpe, dødbringende knælere.
Se også: Edgar Wright i forhandlinger om at instruere thrilleren “Baby Driver”.
Romanen, der er fra 2014, handler om den 16-årige Austin Szerba, der bor i den fiktive by Ealing i staten Iowa, og som ved et uheld kommer til at slippe en flok dødsensfarlige, genetisk muterede knælere løs.
Historien er en storthumoristisk fortælling, der blander sin hovedkarakters kamp mod sine egne spirende hormoner med insekternes ustoppelige formering. Filmen har endnu ikke fået nogen premieredato.