Den kan meget vel ende som den største billetsælger i 2018. “Black Panther” har fået en forrygende start på biograf-livet, hvor den aktuelt har solgt billetter for over 700 millioner dollars. Derfor kræver de amerikanske biografer nu flere mangfoldige film.
Se også: ”Black Panther” går forbi “Justice League” på kun 10 dage
For med den store “Black Panther”-succes kunne det tyde på, at der er et marked for vellavede blockbusters med et mere mangfoldigt cast, end vi ellers normalt ser det fra Hollywood.
Derfor opfordrer formanden for National Theater Owners Association, John Fithian, på vegne af de amerikanske biografer nu til, at Hollywood fortsætter med mangfoldige skuespillere:
”En film med et sort cast og en sort instruktør kan slå rekorder. Race eller køn betyder intet, det gør kun kvaliteten af filmen,” siger John Fithian til Variety.
Sidste sommer var det “Wonder Woman”, der solgte billetter for 821 millioner dollars og dermed beviste, at publikum er klar til superhelte-blockbusters med en kvinde i hovedrollen.
#21 Mejse 6 år siden