Spider-Mans MCU-exit skaber store fortællemæssige problemer for Marvel og Sony.
Sony har som bekendt meddelt, at Spider-Man fortsætter uden for Marvel Cinematic Universe, som karakteren har været en del af i hele Tom Hollands tid i rollen.
Marvel har integreret Spider-Man som en central del af deres univers, imens Sony for fremtiden skal fortsætte med en MCU-Spider-Man uden for MCU.
Det rejser en række spørgsmål for fremtidens Marvel-fortællinger med og uden Spider-Man.
Hvad bliver der af EDITH?
I “Far From Home” overtager Peter Parker ejerskabet af E.D.I.T.H. (Even Dead, I’m The Hero) fra Tony Stark.
Således er Parker arvtageren efter Stark, som har givet sit forsvarssystem videre til Peter.
Hvis Spider-Man ikke længere findes eller må nævnes i MCU, så skal der findes på en god forklaring i forhold til E.D.I.T.H.
Hvor er Spider-Man?
Nick Fury er i “Far From Home” i gang med at samle et nyt Avengers-hold til at beskytte Jorden. Furys førstevalg er Spider-Man.
Når den næste store trussel rammer Jorden, så bliver det uden Spider-Man, fordi han ikke længere er med i MCU.
Hvor er han? Og hvorfor kontakter Nick Fury ham ikke? Marvels manuskriptforfattere kommer på overarbejde.
Hvem skal så afløse Iron Man?
Marvel har kørt Spider-Man i stilling som afløseren for Iron Man – den næste store MCU-helt. Den plan må nu skrottes.
Særligt to MCU-helte står på spring for at overtage hovedrollen på Jorden efter Spider-Man.
Den ekstremt populære Black Panther er det ene bud, men T’Challa medvirker slet ikke i Phase 4, hvilket betyder, at vi tidligst får “Black Panther 2” i 2022.
Det andet bud er Doctor Strange, der vender tilbage i “Doctor Strange in the Multiverse of Madness” i 2021.
Marvel Studios har allerede sikret sig Benedict Cumberbatch på en ny kontrakt, der er sender ham lønmæssigt på niveau med Robert Downey Jr. – læs om det her.
Hvordan skal Spider-Man fortsætte uden for MCU?
Når Spider-Man vender tilbage til Sonys Marvel-univers, så sker det uden for MCU.
Sony har allerede udtalt, at man vil fortsætte “Spider-Man”-franchisen i forlængelse af MCU-filmene, men nu uden at måtte referere til dem.
Det vil sige, at Tony Stark, Thanos og alle de MCU-karakterer ikke findes mere.
I stedet skal Peter Parker nu forholde sig til Sonys Venom og Morbius.
Hvordan vil Sonys manuskriptforfattere forklare, at Spider-Man ikke længere taler om The Avengers og sin fortid?
#1 Pistolprinsen 5 år siden
Der kan gives mange gode grunde til at Spider-Man ikke vil tale om sin fortid - en så simpel forklaring kunne være "I lost my mentor - I don't wanna talk about it".
Mens Marvels mange oplæg til brugen af Spider-Man pludselig skal forklare hans TOTALE fravær!
#2 Johnny42 5 år siden
Mens Spiderman er Spiderman og han har stadigvæk sit bibliotek af skurke, han kan måde.
Jeg er så en af dem, der absolut ikke synes om den Spiderman og Tante May vi fik i Civil War, og har slet ikke kunnet samle mod til at se de efterfølgende Spiderman film.
Hvis det ender med en NO-DEAL, kan det være det udvikler sig i en bedre retning, hvor Sony ikke er så låst af hvad de kan, når de ikke er underlagt Marvel. Og måske også tager lidt flere chancer, så vi får de R-ratede film, vi fortjener.
#3 Pistolprinsen 5 år siden
Meeeen, nu tror jeg måske lige jeg gør det en af dagene, set i lyset af den senste udvikling :-)
#4 Mejse 5 år siden
#5 SublimeKen 5 år siden
På den anden side er Feige kendt for at være fremtidstænkende, og han må have set at denne situation kunne opstå, så det er meget muligt at han allerede har planlagt sig ud af det.
#4
Du er godt klar over at Venom er en "alien" ik? Altså symbioten som overtager Eddie Brocks krop.