“Cats”-instruktør Tom Hooper brugte shitstorm konstruktivt – har ændret design på musical-katte.
Da den første trailer til “Cats” ramte internettet i juli, blev den selv ramt af en hård reaktion, som dømte den til årets værste trailer.
Men instruktør Tom Hooper satte pris på kritikken, selv om den var hård. Nu har han brugt den til at skabe en bedre film:
”De visuelle effekter var på et ret tidligt stadie… Du vil få at se, at nogle designs af kattene har forandret sig siden dengang, og vores forståelse af at bruge teknologien til at få dem til at virke er afgjort øget,” siger Hooper ifølge Empire.
Således var der da også markant forskel på effekterne i den seneste trailer til “Cats” i forhold til sommerens første trailer.
Det er ikke første gang i år, at kritik af en tidlig trailer har ført til ændrede effekter i en film. Det samme var tilfældet med “Sonic the Hedgehog”.
Læs også ‘Ekstra effekt-regning: Så meget kostede ny Sonic‘.
“Cats” får premiere d. 25. december.