Elizabeth Banks (“Zack and Miri Make a Porno”) er i afsluttende forhandlinger om den kvindelige hovedrolle i Paul Haggis’ (“Crash”) kommende drama “The Next Three Days”, der er baseret på den franske film “Pour Elle” fra 2008.

I filmen skal Banks spille overfor Russell Crowe, der har rollen som en lærer, hvis kone (Banks) bliver arresteret og anklaget for et mord, hun påstår, hun ikke begik. Det ryster forståeligt ægtemandens verden, og hele situationen leder til, at han må beslutte sig for, hvad han er villig til at gøre for kærligheden.

Banks har flere projekter på bedding, bl.a. “What Was I Thinking?” med Leslie Mann og arbejdspladskomedien “Forever 21” hos DreamWorks.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: