Verdens næststørste biografkæde dumpes af kreditvurderingsbureau – tror, at “Tenet” og “Mulan” bliver udskudt.
Først skete det for AMC – nu sker det for Cineworld, der er den næststørste biografkæde i verden efter AMC.
Nu får Cineworld således nedjusteret sin kreditvurdering fra B til CCC+, hvilket kun er marginalt bedre end CCC- til AMC.
Kreditvurderingsbureauet S&P Global vurderer, at Cineworld kun har midler nok til at holde sig kørende til midten af sommeren, og det er næppe nok, vurderer S&P Global.
Biograferne satser ellers på, at juli-premierefilm som “Tenet” og “Mulan” kan kickstarte genåbningen af biograferne, men S&P Global frygter, at Warner Bros. og Disney vil ende med at udskyde, hvilket ligger til grund for den nye kreditvurdering.
Læs også ‘Biografer om næste film fra Christopher Nolan: Så vigtig er “Tenet”‘.
Cineworld har 790 biografer i USA, Storbritannien, Canada, Irland, Polen, Rumænien, Israel, Ungarn, Tjekkiet, Bulgarien og Slovakiet.
Cineworld's credit rating downgraded to CCC+ from B by S&P Global Ratings. Cineworld's liquidity assessed as "weak," with current available resources only sufficient to cover its cash burn until mid-summer 2020, and liquidity expected to remain strained until end of 2020.
— Saqib Shah (@eightiethmnt) April 30, 2020
RE: upcoming film releases in July ('Tenet,' 'Mulan'): "We think that in the coming months, the studios will evaluate the potential for cinemas to reopen at scale in July 2020, and we see a risk they could choose to delay the releases further."
— Saqib Shah (@eightiethmnt) April 30, 2020