Lionsgate har nu udsendt en ny plakat til tegneseriefilmatiseringen “Kick-Ass”. Plakaten, der viser en gennemtæsket Aaron Johnson i titelrollen som Kick-Ass, kan ses i plakatgalleriet her.
Filmen, der bygger over Mark Millars grafiske og voldelige forlæg, omhandler high school-nørden Dave Lizewski, der forsøger sig som maskeret superhelt, selvom han ingen særlige kræfter eller atletiske evner har. Situationen ændrer sig dog, da han render ind i en gruppe virkelige skurke med ligeså virkelige våben.
På rollelisten finder man desuden Nicolas Cage, Lyndsy Fonseca, Mark Strong, Christopher Mintz-Plasse og Chloe Moretz.
“Kick-Ass” er instrueret af Matthew Vaughn og får amerikansk premiere 16. april.
Den nyligt frigivede teaser-trailer kan desuden opleves her.
#1 wolle2000 15 år siden
Glæder mig!