Sony Pictures’ svenske afdeling er nu klar med en international version af traileren til eventyrdramaet “Hancock”, der byder på et par enkelte nye scener fra filmen, hvori Will Smith har hovedrollen som en superhelt i en eksistentiel midtlivskrise.

Den afdankede superhelt Hancock er faldet i unåde blandt offentligheden, hvor han grundet sin hårde livsstil nu er blevet en drikfældig, storrygende kvindebedårer, som ikke længere engagerer sig i ordenshåndhævning. Da en PR-konsulent forsøger at redde hans image, komplicerer Hancock sagen yderligere ved at indlede en affære med hans kone.

Peter Berg (“Very Bad Things”, “Welcome to the Jungle”) står for instruktionen på filmen, der har været under udvikling i 10 år. Projektet startede med et manuskript af Vincent Ngo og sluttede med et manus fra den tidligere “X-Files”-forfatter Vince Gilligan.

Filmen, der i første omgang gik under titlen “Tonight, He Comes”, har i de tidligere stadier haft Michael Mann, Jonathan Mostow og Gabriele Muccino tilknyttet som instruktører, hvor alle dog har måtte forlade produktionen grundet kreative uenigheder.

“Hancock”, der også har Charlize Theron og Jason Bateman på rollelisten, indtager danske biograflærreder fra 16. juli.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 DR-COKE 16 år siden

Den kan findes i HD her klik klik
Gravatar

#2 filmz-stente 16 år siden

Det er da den samme som der blev lavet en nyhed for et par dage siden her på sitet?
Gravatar

#3 El Duderino 16 år siden

Det ligner meget det samme trailer....
Gravatar

#4 rammy 16 år siden

Hader ham...
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#5 filmz-XhatZ 16 år siden

glæder mig helt vildt til den her film :D
den ser da for nice ud.
Gravatar

#6 filmz-Naite22 16 år siden

Stadig står der at filmen har premiere d.16 july i Danmark. MEN! På IMDB.com står der at den nu har premiere i Danmark, d.7 July! Hvilken info skal man stole på!? Se link forneden:
http://www.imdb.com/title/tt0448157/releaseinfo
Gravatar

#7 Michael Andersen 16 år siden

Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#8 filmz-Naite22 16 år siden

^ ØV!!! Så skal vi vente i to uger mere herhjemme!!! pisse hamrende irriterende at Danmark ikke kan få fingeren ud af røven!!!:-(

Skriv ny kommentar: