Allerede inden ”Mission: Impossible – Ghost Protocol” har haft premiere verden rundt, overvejer Paramount Pictures at give grønt lys til en femte film i rækken hurtigst muligt.

Se også: Filmz TV til “Mission: Impossible – Ghost Protocol”-pressekonference.

Oprindeligt var det meningen, at Jeremy Renner med “Mission: Impossible – Ghost Protocol” skulle køres i stilling som arvtageren af hovedrollen i franchisen. Dette krævede dog først, at filmen ville blive en kommerciel succes.

Ifølge rygterne skulle Paramount Pictures dog være så tilfredse med filmen og Tom Cruise, at de ønsker, Cruise fortsætter som Ethan Hunt. Dette skyldes bl.a. filmens foreløbige omsætning på over $100 mio., og det faktum at både biografgængere og anmeldere har været meget positivt stemt.

Hvorvidt instruktøren Brad Bird, der hovedsageligt har arbejdet med animerede film, skal instruere “Mission: Impossible 5″, er der ingen forlydender om endnu, men Bird har dog udtalt sig omkring visse emner på en måde, der kunne indikere, at han i hvert fald er involveret i produktionen.

”Mission: Impossible – Ghost Protocol” indtager danske biografer 26. januar 2012.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: