Så er Netflix kommet til Danmark! Og rygtet om, at abonnementsprisen ville blive 79 kroner om måneden – og dermed det dyreste Netflix-abonnement hidtil – er i dag blevet bekræftet i en pressemeddelelse fra Netflix. Men faktisk kan alle danskere få en gratis prøveperiode på en måned. Et plaster på såret måske?
Se også: Netflix kommer til Danmark sidst på året.
Streamingtjenesten har allerede vundet millioner af streaming-hjerter med mere end 27 millioner abonnementer over hele det amerikanske kontinent, Storbritannien og Irland, og fra i dag kan du altså også dedikere din kærlighed til tjenesten.
Hvis du går ind på netflix.dk kan du tilmelde dig den gratis prøveperiode og se det foreløbige udvalg, der bl.a. rummer film som “The Expendables” og tv-serier som “Breaking Bad” og “Dexter”.
Danske abonnenter vil dog ikke få adgang til et udvalg, der matcher det i USA og Storbritannien lige med det samme, men i de kommende måneder bliver sortimentet udvidet med flere film og tv-serier. Det fremgår af den pressemeddelelse, som Netflix har sendt ud i dag.
Abonnerer du allerede på musiktjenesten Spotify, kan du desuden få en udvidet gratis prøveperiode på Netflix som et led i et lanceringspartnerskab imellem de to firmaer.
Netflix tilbyder HD-kvalitet og Dolby Digital Plus 5.1-lyd, og via internetforbindelsen på din pc, Mac eller dit tv kan du med det samme se de film og tv-serier, du vil. Du kan også streame via andre enheder som en iPhone, iPad, iPod Touch eller via konsoller som Xbox 360, Wii eller PS3 og en række dvd-afspillere med Blu-ray. Faktisk er der i alt over 800 enheder, der kan streame fra Netflix. Få flere oplysninger ved at følge linket til hjemmesiden ovenfor.
#51 Slettet Bruger [1853164589] 12 år siden
Hvis det ikke var fordi jeg havde et tv og en PS3 stående for enden af min seng, kunne jeg sikkert også finde på at bruge min iPad til at se lidt tv-serier på, før sengetid.
#52 DarkLight 12 år siden
Kunne jeg også sagtens finde på at bruge en tablet til. Desuden er Netflix ikke en on demand tjeneste som sådan....
#53 A_Brix 12 år siden
Ja, det virkede sgu. Tak for det :)
#54 Takeshi_K 12 år siden
Jeg har allerede set Monsters og Space Cowboys. Jeg er også begyndt at se The Sarah Conner Chronicles. Jeg kunne også godt finde på at de Dexter, Weeds og nogle flere. Jeg har også planlagt at se sæson 3 og 4 af 24.
Jeg kunne helt klart godt finde på at betale for Netflix. Udvalget er stadig lidt småt, men hvis jeg bare kigger på ting som jeg godt kunne tænke med at se så er jeg jo godt dækket ind. Jeg tror næppe vi kommer til at vente i lang tid inden de kommer med flere film og TV-serier. :) jeg håber desuden at de vil fokusere på nogle gode men måske ikke så populære serier. Friday Night Lights eller Jeremiah for eksempel.
Jeg tror næppe jeg kommer til at gå "all legal", men Netflix kunne bestemt minimere mit "forbrug". Kun 900 kr. om året.
#55 Kisbye 12 år siden
Syntes det er frygtelig distraherende, hvis der er danske undertekster på engelsksprogede programmer.
Ved ikke om det er en bug, men håber det er noget de får lavet.
#56 wigant 12 år siden
Et svar fundet fra admin på recordere.dk
#57 Kisbye 12 år siden
Tak for svaret :)
Det er da godt nok pænt hul i hovedet. Så må jeg sætte underteksterne til finsk end til videre, så jeg ikke kommer til at side og læse dem.
#58 kkloth 12 år siden
#59 PredatorX 12 år siden
- og så er der Iron Giant i HD <3 og Wallace & Gromit: curse of the were-rabbit. Me like!
#60 Highland Park 12 år siden
Har du selv efterprøvet det? Kræver det virkelig ikke andet end den anden form for tilmelding?