Paramount Pictures er på vej med et remake af actionfilmen “Face/Off” fra 1997.
Det er John Woos næststørste film (kun overgået af “Mission: Impossible II”), der blev et stort hit i 1997.
Dengang spillede John Travolta og Nicolas Cage hovedrollerne, der som Sean Archer og Castor Troy byttede ansigter i “Face/Off”.
Travolta spillede FBI-agenten Archer, som byttede ansigt med superskurken Troy, hvilket snart byttede rundt på begges liv.
Det er “Fast & Furious”-producent Neal Moritz, som nu står bag en ny udgave af “Face/Off”, skriver Deadline.
Manuskriptet skrives af Oren Uziel, der har skrevet “22 Jump Street” og “The Cloverfield Paradox”.
Paramount planlægger at hente et helt nyt cast ind til den nye “Face/Off”.
#1 Geekalot 5 år siden
#2 KeeZ 5 år siden
#3 Flemming Larsen 5 år siden