Dan Gilroy er lige nu aktuel med den fremragende, sorthumoristiske perle ”Nightcrawler”. Men før han satte sig i instruktørstolen til den film arbejdede han på et lille projekt ved navn “Superman Lives”.
Se også: George Clooney slår igen pjalterne sammen med Coen-brødrene.
Myterne om Tim Burtons skrinlagte Superman-projekt er mange, men skal man tro Dan Gilroy, er vi gået glip af en fantastisk film. Det fortæller han i et nyt interview med IndieWire.com.
”Tim Burton havde virkelig et godt greb om Superman. Han forstod alt ved karakteren. Tim Burtons ‘Superman’ ville have været historisk,” siger Dan Gilroy.
Gilroy arbejdede på et manuskriptudkast til filmen, der altså var sat til at have den visionære instruktør Tim Burton bag kameraet.
Nicolas Cage skulle have spillet Superman, og ifølge Dan Gilroy ville filmen være startet med, at den udødelige helt lå på briksen hos en psykolog og talte ud om sit psykologiske traume over at være et rumvæsen.
Tim Burtons “Superman” var meget tæt på at blive en realitet, men produktionsselskabet Warner Bros. var ramt ind i en stime af box-office flops og trak stikket før optagelserne kunne gå i gang.
”Når sådan noget her falder fra hinanden i sidste øjeblik, er det eneste man kan gøre er at vende projektet ryggen. Alt andet er for smertefuldt,” siger Dan Gilroy.
#1 David Munch 10 år siden
http://img.europapress.net/fotoweb/fotonoticia_201...
#2 Kviesgaard 10 år siden
#3 Jack Slater 10 år siden
Jeg er også sikker på at jeg ville have foretrukket Guillermo del Toro's udgave af hobbitten, men jeg kan jo ikke vide det :)
#4 Nagash 10 år siden
#5 bille2630 10 år siden
Har du ikke set Jodorowsky's Dune?
Historiens vigtigste Sci-Fi film, som alle andre Sci-Fi film er lavet på baggrund af, men som ikke blev lavet.
De vigtigste film i historien er helt sikkert dem der ikke er blevet lavet, da man kan tillægge dem alt værdi, uden at skulle bevise noget.