Efter to uger i biografen har den seneste “Fast & Furious”-film tjent over en halv milliard dollars ind. Og sagaens forløb udvides yderligere.

Første gang “Fast & Furious”-franchisen lavede et spinoff, var i 2019 med buddy-cop filmen “Hobbs & Shaw”, som fokuserede på Dwayne Johnsons(Luke Hobbs) og Jason Stathams(Hattie Shaw) karakterer i et samarbejde på trods af interne uenigheder.

Begge karakterer vendte tilbage i “Fast X”; Statham i en rolle og Johnson som en cameo. Johnson fortsætter imidlertid sine eventyr: Han er nemlig blevet castet i hovedrollen for en kommende spinoff-film omhandlende karakteren Hobbs. Filmens navn eller handling er endnu ikke offentliggjort. Dog bliver den et bindeled mellem begivenhederne i “Fast X” og den kommende “Fast X: Part Two”.

Johnsons spinoff er en del af flere spinoff-film, som lige nu er ved at blive lavet. Tidligere har vi skrevet om et spinoff undervejs, som fokuserer på et af franchisens kvindelige karakterer. Her har Michelle Rodriguez meldt ud, at hun ikke er en del af samtalen. Om der kommer flere spinoffs, vil tiden vise.

Johnson stoppede ellers sit arbejde på “Fast & Furious”-sagaen efter spinoff-filmen “Hobbs & Shaw”. Angiveligt var det interne konflikter mellem Johnson og Vin Diesel, som ledte til Johnson afsked. Noget har ændret sig i mellemtiden, siden Johnson er tilbage. Uanset hvad, der ligger til grund, er hans tilbagevenden kærkommen for fans af karakteren Hobbs.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: