Sidste uge havde den første del af afslutningen på “Fast”-sagaen premiere.

“Fast X” er den 10. film i franchisen og enten den første halvdel eller den første tredjedel af afslutningen på de oprindelige fortællinger om Dom Toretto og hans kriminelle familie. Vin Diesel har, som optakt til premieren på “Fast X”, annonceret, at der måske er tale om at udvide finalen med en tredje film. Både for at forlænge eventyret og give alle karaktererne deres plads til at sige farvel. Diesel er selv overvældet over talentet på set. Som producer er han derfor fast besluttet på at give skuespillerne deres tid.

Om afslutningen på “Fast”-sagaen bliver en finale-duo eller -trilogi, er underordnet, fordi franchisen stopper ikke. I går fortalte Vin Diesel, at produktionen på “Fast and Furious”-spinoffs allerede er i gang. Her nævnte han blandt andet et spinoff, som er baseret på en kvindelig karakter. Dog uden navn vedhæftet.

I den forbindelse kan vi allerede udelukke en af hovedpersonerne. Michelle Rodriquez, som spiller Torettos hustru, Leticia “Letty” Ortiz-Toretto, har allerede afvist, at det kvindedrevne spinoff inkluderer hende. I et interview med Variety udtaler hun, at for hende er det på tide, at en ny generation får lov til at udtrykke sig. Det kan de bedst ved at starte fra bunden. Så hun afslutter sin involvering, når finalen på “Fast”-sagaen ruller over skærmen.

Jason Momoa er den nyeste skuespiller inkluderet i “Fast”-sagaen. Læs her, hvem der kan komme med i de(n) sidste film.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: