Hos Amazon.com er det muligt at se en eksklusiv featurette, der kigger på skabelsen af M. Night Shyamalans seneste filmprojekt, “Lady in the Water”.
Filmen følger en vicevært, der redder en mystisk ung kvinde fra en overhængende fare, hvorefter han opdager at hun i virkeligheden er en vandnymfe, en karakter fra en godnathistorie, der forsøger at foretage den farlige rejse fra vores verden tilbage til sin egen.
På rollelisten finder man bl.a. Paul Giamatti og Bryce Dallas Howard. Eventyrfilmen om damen i vandet får premiere i USA 21. juli og herhjemme 15. september.