Der er fart over feltet i den første trailer til Michael Manns “Ferrari”.

Adam Driver er ikke færdig med at spille historiske italienere. Efter at have tacklet rollen som Maurizio Gucci i den tragiske fortælling om designerens attentat i Ridley Scott-filmen “House of Gucci”, kan den 39-årige skuespiller inden længe ses som en af racerløbets mest ikoniske figurer, Enzo Ferrari.

Læs også: “Ridley Scott vil lave ‘long cuts’ af ‘House of Gucci’ og ‘The Last Duel'”

Filmen følger manden bag det umiskendelige bilmærke i 1957. Hans fabrik, som han og hans kone, Laura (Penélope Cruz), byggede et årti forinden, er tæt på at måtte lukke og slukke. Deres ægteskab lider under tabet af deres søn, mens Driver-karakteren har svært ved at anerkende sin søn med elskerinde Lina Lardi (Shailene Woodley). Konflikterne hænder, imens hans racerkørere forbereder sig på at køre det 1000 mil lange løb på tværs af Italien, Mille Miglia.

Den fantastiske trailer spiller den vilde lyd af racerbiler hen over billeder fra ræs og skænderier, og den teaser en intens og dramatisk historie om ambition, sorg og kærlighed.

“Heat”-instruktør Michael Mann står bag filmen, der er skrevet af “Red Heat”-forfatter Troy Kennedy Martin, som skrev filmen, inden han gik bort i 2009.

“Ferrari” har endnu ingen premieredato.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: