Misundelse er én af de syv dødssynder, men det kuer ikke Clarence.

Jeymes Samuel tager os fra det vilde vesten til Jerusalem. “The Harder They Fall”-instruktørens næste film, “The Book of Clarence”, foregår i år 33 – en tid hvor jorden siges at være blevet betrådt af Guds søn, Jesus Kristus.

Det ser Clarence, spillet af “Atlanta”-stjernen Lakeith Stanfield, der er ramt af hårde tider og en endnu hårdere gæld, som gør livet surt for ham og hans familie. For at forbedre sin virkelighed sætter han alt på spil og foregiver selv at være Messias. Du kan se filmens trailer lige her.

Sony Pictures står bag filmen, der blandt sit cast har “Untouchables”-skuespiller Omar Sy, “Selma”-skuespiller David Oyelowo, “Stranger Things”-stjerneskud Caleb McLaughlin, “X-Men: Days of Future Past”-stjerne James McAvoy og “Doctor Strange”-stjerne Benedict Cumberbatch.

Læs også: “Rædsler følger Lakeith Stanfield i første trailer til horrorserien ‘The Changeling'”

Samuel har ikke slået sig sammen med sin “The Harder They Fall”-medforfatter Boaz Yakin og står denne gang noteret som filmens eneste skribent.

“The Book of Clarence” får amerikansk premiere i januar næste år, men afventer stadigvæk dansk premieredato.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: