Nyheden om, at Warner Bros. havde valgt at fjerne en skydescene fra filmen “Gangster Squad” som følge af massakren i en biograf i Aurora, Colorado, affødte mange vrede reaktioner – ikke mindst fra brugerne i Filmz’ forum.

Se også: Skydescene skæres ud af “Gangster Squad” efter Batman-massakre.

Dog er det ikke første gang, at en film er kommet lidt for tæt på virkelige begivenheder og derfor er blevet ændret inden udgivelsen. Blandt de andre tilfælde finder man:

- “Spider-Man”: I nogle af de første trailere så man Spider-Man fange en helikopter mellem de to Twin Towers i New York. Så skete 11. september, og da filmen blev udgivet i 2002, var alle referencer til tvillingetårnene blevet klippet ud.

– “The Watch”: Denne komedie, der kan ses i biograferne herhjemme i næste måned, omhandler en lille gruppe beboere, der tager sagen i egen hånd og danner et lokalt naboværn, da aliens truer deres nabolag. Filmen hed oprindeligt “Neighborhood Watch”, men titlen blev ændret, efter teenageren Trayvon Martin i februar blev skudt af George Zimmerman fra det lokale naboværn. Samtidig blev en plakat trukket tilbage, der viser originaltitlen sammen med et skilt med skudhuller (se plakaten her).

– “Dr. Strangelove eller: Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske bomben”: Den første visning af Stanley Kubricks klassiker blev aflyst, da præsident John F. Kennedy blev myrdet i Dallas kort før visningen. Mordet medførte også, at den færdige film blev efterredigeret: Major Kongs bemærkning om, at ”en fyr vil kunne have en ret god weekend i Dallas” blev skåret ud, og andre henvisninger til den amerikanske præsident blev ligeledes fjernet.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#31 Lord Beef Jerky 12 år siden

Øv. Hvorfor ser jeg først denne tråd nu?
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#32 HelmerJ 12 år siden

Vil bare lige sige noget grimt og usagligt om ______________

Indsæt dit navn på linjen ovenfor, så hjælper du med at holde denne tråd off topic
The ships hung in the air in precisely the same manner that bricks don't -Douglas Adams
Gravatar

#33 ThomasOMalley77 12 år siden

m!kkel (5) skrev:
#4

Jamen du må hygge dig med dit flueknepperi og din retstavningsordbog.
Det skal du nok blive populært på.


Populær. Minus "t".

Jeg kunne ikke lade være med at kommentere det. Når en person, eller flere for den sags skyld, reagerer så "hårdt" på en rettelse af stavefejl, så er det typisk fordi de er usikre på deres egne evner. Det er kun et plus når andre retter en fejl, der ikke skulle være der. I det hele taget har det INTET med flueknepperi at gøre.
I DUDDITS!!! The Dreamcatcher...

Skriv ny kommentar: