Som det blev rapporteret for et par dage siden, valgte Warner Bros. efter massakren i forbindelse med premieren på “The Dark Knight Rises” at droppe traileren til gangsterfilmen “Gangster Squad”. Årsagen var en skydescene, hvor fire personer i trenchcoats skyder løs bag et biograflærred og ind i publikum.

Se også: Warner Bros. fjerner pistoler fra “The Dark Knight Rises”-trailere.

Nu har Warner Bros. så taget skridtet videre og har besluttet helt at skære den pågældende scene ud af den færdige film, når “Gangster Squad” får premiere i biograferne.

Scenen beskrives ellers som vigtig for filmen, og som følge deraf er Warner Bros. nu blevet nødt til at filme nye scener, for at filmen stadig skal hænge sammen.

Det vil muligvis også betyde, at premieren til oktober bliver udskudt. Filmen, der har Ryan Gosling, Emma Stone, Sean Penn, Josh Brolin, Nick Nolte og Giovanni Ribisi på rollelisten, omhandler mafia-kongen Mickey Cohen i 1940’ernes og 50’ernes Los Angeles.

Et glimt af den pågældende scene kan ses i denne trailer (ved 01:18).

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (44)
Gravatar

#1 Kaversmed 12 år siden

Hyklere!
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#2 elwood 12 år siden

Det jo fuldstændig meningsløs,
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#3 Viking Wizard 12 år siden

Med al respekt for ofrene, så synes jeg også, at det går for vidt. Det giver galninge som ham her al for megen magt...
Gravatar

#4 soerenmllr 12 år siden

Nej!
Gravatar

#5 HonoDelLoce 12 år siden

Det simpelthen så ualmindeligt dumt..!

Det minder mig om al balladen efter 9/11, hvor alle mulige film lige pludselig skulle edites så de ikke længere viste Twin Towers.. Øv, hvor er det da irriterende!
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#6 SuckMyUnit 12 år siden

Sut en tis'mand. Nu må folk fandme komme videre..
Gravatar

#7 emilernstsen 12 år siden

Det der er bare totalt hjerneskadet.
Gravatar

#8 Mr.Madsen 12 år siden

Det går over min forstand, hvorfor de går så vidt. Er de bange for, at en tilfældig amerikansk tåbe vil føle sig så forulempet af scenen, at personen lægger sag an mod dem, og at det derfor økonomisk set vil være billigere at tage konflikten i opkøbet? Eller er det af den grund, at de vil udtrykke deres medfølelse for ofrene i massakren?
Gravatar

#9 bjarke 12 år siden

(...og skulle vi så ikke droppe at omtale denne tragiske skudepisode som bl.a. 'Batman-massakren' og gerningsmanden for 'Batman-bødlen' eller hvad, der ellers klistres på at "sensationstitler"...)
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#10 X&O 12 år siden

Håber det er en amerikaner ting og at Europa kan få den originale scene.

PS, hvor er jeg glad for at Inglourious Basterds HAR været i biffen.

Skriv ny kommentar: