Sødere end sukker

Der bliver lavet flere og flere computeranimerede film, men sammenlignet med dens håndtegnede fætter er den stadig i startfasen. Udvalget er overskueligt. Derfor er det ret tydeligt, hvor mange gange den nye teknik er blevet brugt til at tegne insekter. Disney og DreamWorks begyndte med at udgive to film om myrer på samme tid, Jerry Seinfelds eneste spillefilm handlede om bier og sidste år kom en fransk mariehøne forbi. “Bien Maja” fornyer ikke 3D-insekt-genren.

Det er åbenbart en af Tysklands største børnebogserier, der over 100 år efter sin første udgave nu kommer som spillefilm. Ud over den førnævnte computerpolering, virker det ikke, som om Maja har udviklet sig så meget. Historien er på grænsen til gammeldags og vinder ingen priser for heftig verdensomvending. Insekterne er søde og rare. Hvis ikke, får de med moralekæppen og retter ind i en opbyggelig og overflink fortælling.

“Bien Maja” henter meget af sit gods i det gamle greb med at trække pudsige paralleller mellem dyr og menneske. Bierne arbejder flittigt for en elsket dronning, myrernes soldater marcherer på række, og hvepsene er nogle store bøller. Deres univers er et lille stykke eng. Man kan gå Majas rejse på et par store menneskeskridt, og det er godt tænkt at lade et helt eventyr foregå i en baghave. For nu lige igen at understrege, hvor lidt vi opfanger af verden omkring os.

Fuldstændig ligesom i “Antz” og “Græsrødderne” er hovedpersonen en drømmer, der ikke kan indordne sig i det rigide system, der er bikuben (læs: samfundet). Den ville som sådan også klare sig fint uden, hvis ikke det var, fordi dronningens assistent havde skjult den livsvigtige royale nektar. Maja får nys om komplottet, og udstødt af kuben må hun finde en løsning med med hjælp fra sin ven Willy og den identitetsforvirrede hveps, Stik.

Ud og hjem igen. Det fungerer bare, men det er også en kunst at gøre det spændende for 117. gang. Intrigen her er også mere et baggrundstæppe for en dårligt skjult pegefinger om at være gode venner med alle. Også hvepse og edderkopper. Den vil selv rigtig små børn forstå og sikkert også smile anerkendende af. Det bedste tilbud til voksne er nogle ganske sjove detaljer i de mange møder med underlige kryb. Den violinspillende græshoppe er dog set (og hørt) bedre før.