Diabolsk og krævende

Historier bliver ikke meget mere universelle end den i “Faust”, der handler om en mand, som sælger sin sjæl til djævlen for opnå en gevinst – i dette tilfælde en kvinde, han begærer. Den selvsamme fortælling danner grundlag for alverdens beretninger og kan uden de store kvaler flyttes til et hvilket som helst sted og hvilke som helst personer.

Ønsket om at gøre beretningen mere tilgængelig for et nyt publikum er dog mildest talt ikke noget, der hjemsøger russiske Aleksandr Sokurov, som i denne udlægning af den klassiske historie har valgt en temmelig ekstrem form, der hurtigt gør tilskueren mere desorienteret end Faust selv. Filmen indledes med et spejl, der poetisk svæver gennem himlen, og derfra trækker kameraet ned til en landsby omgivet af bjerge, der godt kunne ligne noget fra “Ringenes herre”, indtil det endeligt zoomer direkte ind på en slap, rådnende penis, der tilhører det grålige lig, som Doktor Faust er ved at dissekere. Fik jeg nævnt, at det er en god ide at have spist, inden man ser filmen?

Faust roder liget igennem i håbet om at finde det sted, hvor sjælen hviler, men finder kun brunligt materie og må snart opgive forsøget. Han er rig på lærdom, men frustreret over de manglende resultater og efterhånden så fattig, at han må smårapse sig til et par brødkrummer for at få noget at spise. I desperation opsøger han en temmelig ækel pantelåner, men pantelåneren har ingen interesse i nogen af de verdslige ting, som Faust tilbyder ham. I stedet får han lokket Faust til et mord, som måske nok var et uheld, men Faust fatter dog mest interesse for den myrdedes engleagtige søster.

Aleksandr Sokurov stod bag den duperende “Russian Ark”, der var filmet i én lang optagelse, og selvom han stadig har en svag forkærlighed for lange skud, så er der dog ofte hyppige klip i “Faust”. Kameraet farer hvileløst rundt om vores hovedpersoner, mens de foretager lange filosoferende diskussioner, der lader til at forsætte ganske uafhængigt af verden omkring dem. Billedsiden er overvældende, og Sokurov blander lystigt computereffekter med kammerspilscener, springende gejsere og gyserelementer. Den sataniske pantelåner er i sig selv en opvisning i makabre detaljer, da det under en svømmetur afsløres, at han er kønsløs foran, men på ryggen udstyret med en penis, der til forveksling ligner en dæmonisk hale.

Beretningen om Faust er som udgangspunkt en fortælling om et særdeles dårligt valg, men i denne udlægning af den tyske legende er Faust næsten komplet blottet for anger eller egenlig selvindsigt og lader knap nok til at bemærke, at han sælger sin sjæl til djævlen. Det samme gør sig gældende for den begærede pige, som viser sig at have forbløffende let ved at lægge sig med sin brors morder.